Tryg A/S - Delårsrapport for 1. kvartal 2021

Udgivet den 16-04-2021  |  kl. 05:30  |  

Trygs bestyrelse har i dag godkendt delårsrapporten for 1. kvartal 2021.

Præmievækst på 6,2 % (8,9 % i 1. kvartal 2020), forsikringsteknisk resultat på 751 mio. DKK (672 mio. DKK) påvirket af positiv udvikling i kerneforretningen, Alka synergier samt til dels af et højere niveau af vejrskader sammenlignet med tilsvarende periode sidste år. Investeringsresultatet udgjorde 343 mio. DKK primært drevet et godt afkast på aktier samt positive afkast på både fri og match portefølje. Resultat før skat udgjorde 1.022 mio. DKK (-372 mio. DKK). Kvartalsvis udbytte udgør 700 mio. DKK eller 1,07 DKK per aktie, hvilket demonstrerer en stærk vilje til at udbetale udbytte, selv i et transformationsår som 2021, hvilket også understøtter TryghedsGruppens medlemsbonus. Solvensratio (justeret for kapitalforhøjelsen) på 180.

Højdepunkter 1. kvartal 2021

• Præmievækst på 6,2 % (8,9 %) i lokal valuta
• Forsikringsteknisk resultat på 751 mio. DKK (672 mio. DKK)
• Combined ratio på 87,1 (88,0)
• Underliggende erstatningsprocent forbedret i Tryg-koncernen med 0,8
• Omkostningsprocent på 14,1 (14,1)
• Investeringsresultat (fri portefølje) på 193 mio. DKK (-713 mio. DKK)
• Samlet investeringsafkast på 343 mio. DKK (-980 mio. DKK)
• Resultat før skat på 1.022 mio. DKK (-372 mio. DKK)
• Kvartalsvis udbytte på 700 mio. DKK eller 1,07 DKK per aktie
• Solvensratio (justeret for kapitalforhøjelse) på 180

Kundemål og højdepunkter 1. kvartal 2021

• Introduktion af ny kundetilfredshedsscore som udgør 84 (83 i 1. kvartal 2020)
• For 6. år i træk udbetales bonus til Tryghedsgruppens medlemmer. For 2020 svarer dette til 5 % af det beløb, kunderne i alt betalte for deres forsikringer

RSA-transaktion og højdepunkter 1. kvartal 2021

• Fortegningsemission på cirka 37 mia. DKK gennemført
• Tier 1 issue på 1 mia. SEK vurderet til Baa3 af Moody's
• Intact har opnået godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at erhverve enekontrol af RSAs forretning uden for Norge og Sverige, inklusive erhvervelse af enekontrol over RSAs danske forretning, som er placeret i Codan A/S. Tryg koncernen vil blive medejer af RSAs forretning i Danmark ("Codan Danmark") sammen med Intact koncernen på en 50/50 økonomisk basis. Codan Danmark forbliver helt adskilt og uafhængig af Tryg.
• Tryg har tidligere modtaget godkendelser fra de norske og svenske konkurrencestyrelser
• Tryg, Intact, inklusive visse datterselskaber heraf, samt TryghedsGruppen smba har modtaget godkendelse fra Finanstilsynet om erhvervelsen af en kvalificeret andel i Codan A/S, Codan Forsikring A/S og Forsikringsselskabet Privatsikring A/S

Koncernchef Morten Hübbe udtaler:

Corona-pandemien fortsætter med at påvirke Tryg's finansielle resultater. Det samlede resultat før skat var på 1.022 mio. DKK (-372 mio. DKK). Den store forskel sammenlignet med Q1 sidste år skyldes primært forskellen i investeringsresultatet på over 1 mia. DKK, men også markant flere rejseskader i Q1 2020, da verden lukkede ned.

Vi glæder os over, at den positive udvikling for vores kerneforretning fortsætter med meget høj kundetilfredshed og en fortsat flot vækst på 6,2 pct. for koncernen, som alle forretningsområder bidrager til. Vi ser en stigende interesse hos vores kunder for i større omfang at købe personlige forsikringer, hvor utrygheden er højere. Særligt for sundhedsrelaterede produkter og kæledyrsforsikringer oplevede vi en meget stor vækst. Salget af vores sundhedsprodukter er steget med 75 pct. de seneste tre år. Katteforsikring, en del af vores brede udbud af kæledyrsforsikringer, er vækstet med knap 50 pct. i første kvartal af 2021.

RSA-handlen går som forventet. Slutningen af marts markerede gennemførelsen af en succesfuld kapitalforhøjelse gennem en fortegningsemission, hvor der blev solgt cirka 353 mio. nye aktier for at rejse den nødvendige kapital på 37 mia. DKK til købet af RSAs nordiske aktiviteter. Fortegningsemissionen går over i historiebøgerne som Danmarks største aktiekapitalforhøjelse nogensinde - samt en af de største europæiske transaktioner på aktiekapitalmarkedet de seneste 10 år.

Samtidig glæder vi og Intact os over, at vi nu har alle konkurrencemyndighedernes godkendelser i Danmark, Norge og Sverige. Vi afventer nu de sidste godkendelser fra bl.a. en række Finanstilsyn før handlen kan blive endeligt gennemført. Dette forventes fortsat at ske i 2. kvartal 2021.

Telekonference

Tryg afholder telekonference i dag kl. 10:00 CET, hvor koncernchef Morten Hübbe, koncernfinansdirektør Barbara Plucnar Jensen og koncerndirektør Johan Kirstein Brammer vil præsentere resultatet, hvorefter der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Telekonferencen foregår på engelsk. En on-demand version er tilgængelig kort efter telekonferencen.

Telekonference detaljer:
Danske deltagere: +45 78 15 01 07
UK deltagere: +44 333 300 9261
US deltagere: +1 833 5268 382

Kvartalsmaterialet vil kunne downloades på tryg.com/da kort efter offentliggørelsestidspunktet.

Vedhæftet fil

18_TRYG_Interim_Q1_2021

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk