Twitter har udsigt til grøn dag efter købsanbefaling hos Goldman

Udgivet den 03-04-2020  |  kl. 13:42  |  

Twitter får løftet sin anbefaling til "køb" fra "neutral" af finanshuset Goldman Sachs, der vurderer, at aktien er undervurderet efter de seneste fald, særligt fordi flere mennesker bruger det sociale medie.

Det skriver Bloomberg News.

Twitter-aktien indikeres 4,3 pct. højere i formarkedet i New York.

Aktien er faldet mere end 40 pct. siden toppen i februar, og dette giver ifølge Goldman Sachs et attraktivt indgangspunkt i aktien.

Den aktuelle værdiansættelse afspejler ifølge finanshuset påvirkningen af, at annoncemarkedet er påvirket af den økonomiske afmatning, men accelerationen i antallet af brugere vil styrke Twitters position, vurderes det.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder