Tysk nøgletalsskuffelse skaber status quo efter fransk overraskelse

Udgivet den 22-02-2024  |  kl. 09:41  |  

En overraskende stærk melding fra de franske indkøbschefer er torsdag blevet fuldstændig negeret af en tilsvarende skuffende opgørelse fra Tyskland.

Det sender torsdag renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation tilbage til 2,57 pct. fra en forrentning på 2,60 pct. efter offentliggørelsen af de franske tal. Det er dog stadig 4 basispoint over lukkeniveauet onsdag.

Det danske C25-indeks stiger fortsat 0,1 pct. efter at være åbnet med et plus på 0,8 pct.

For mens stemningen i Frankrig var langt bedre end ventet i februar, trak aktivitetsindekset for den tyske industrisektor gevaldigt ned i februar.

PMI-indekset for den tyske industri endte på 42,3 mod en ventet bedring til 46,0 fra 45,5 i januar. Imens forbedredes stemningen en smule i servicesektoren til 48,2 fra 47,7. Her var ventet 48,0. Det samlede PMI-indeks endte på 46,1, hvor der var ventet en bedring til 47,5 fra 47,0 måneden før.

Anderledes positiv var stemningen i Frankrig, hvilket indledningsvis sendte renterne i vejret.

I den foreløbige opgørelser for PMI-indekset i februar forbedredes den samlede aflæsning til 47,7 fra 44,6 i januar. Her var ventet en fremgang til 45,0. Bedringen er lige dele understøttet af underindeksene for industri- og servicesektoren, der begge viste en lang større bedring end estimeret.

PMI'en for servicesektoren steg til 48,0 mod ventet 45,6 fra 45,4, og industri-PMI'en steg til 46,8 fra 43,1. Her var ventet 43,5.

Indekset er dog fortsat under 50, der markerer skillelinjen til optimisme fra pessimisme.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Bonds❯  Frankrig❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank
09:59 Japansk yen og renter i vejret efter premierministervalg - aktie-futures sendes i bund
09:51 Inflationen dykker i Europa og løfter troen på lavere renter fra ECB
09:16 Aktier/åbning: Rødt fra start - Novo sætter kurs mod laveste niveau siden februar
09:06 Mærsk må se rateindeks dykke for sjette uge i træk
09:05 Spansk inflation stiger mindre end ventet i september