Tysk selskabsskat under 30 pct

Udgivet den 06-11-2006  |  kl. 08:18  |  

Efter månedlange diskussioner på tværs af regeringspartierne er det nu lykkedes forbundskansler Angela Merkel at komme igennem med en nedsættelse af den tyske selskabsskat. Skatten vil komme ned under 30 pct. fra den 1. januar 2008, mens den i dag ligger oppe på 38,7 pct. Ifølge finansministeriet i Berlin har Tyskland i dag den højeste selskabsskatteprocent i Europa, og nedsættelsen skyldes da også først og fremmest et ønske om at fratage de tyske virksomheder lysten til at flytte til udlandet for at gå i skattely der. Det skriver dagbladet Børsen.

- Vi vil styrke Tysklands rolle som et centrum for erhvervslivet, siger finansminister Peer Steinbrück.

Udgivet af: NPinvestordk