Tysk ZEW-tillid dykker i marts i forhold til måneden før
De tyske finansielle aktører er mindre optimistiske i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland i marts, end økonomerne havde forudset.
Det viser offentliggørelsen af det såkaldte ZEW-indeks. Forventningsindekset faldt til minus 46,5 fra minus 45,1 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning i forhold til februar til minus 44,3.
Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, faldt til 13,0 fra 28,1. Konsensus var ifølge Bloomberg et fald til 15,0.
ZEW-tillidsindikatoren er udarbejdet af organisationen Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (EW) og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1175
- næste ›