Tyskland: Beskeden BNP-vækst bekræftet i endelig opgørelse

Udgivet den 22-11-2019  |  kl. 08:13  |  

Den tyske økonomi voksede i tredje kvartal med 0,1 pct. på kvartalsbasis og 1,0 pct. på årsbasis.

Det viser en endelig opgørelse af bruttonationalproduktet, BNP, fra det statslige tyske statistikbureau fredag morgen.

Dermed bekræftes udviklingen i en tidligere opgørelse, som også havde vist en vækst på 0,1 pct. på kvartalsbasis.

I andet kvartal var der en negativ vækst i det tyske BNP på 0,2 pct. på kvartalsbasis.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  macro❯  Tyskland❯ 

Relaterede nyheder