Tyskland: Inflation ser ud til at aftage lidt i juni

Udgivet den 29-06-2022  |  kl. 14:06  |  

Forbrugerpriserne i Tyskland stiger mindre end ventet i juni ifølge en foreløbig opgørelse.

I opgørelsen opgøres inflationen til 7,6 pct. i juni mod 7,9 pct. måneden før.

Ifølge Bloomberg News var der ventet et uændret niveau på 7,9 pct.

De EU-harmoniserede forbrugerpriser stiger i juni endvidere med 8,2 pct. på årsbasis mod ventet 8,8 pct. af analytikerne og 8,7 pct. måneden før.

For de inflationsbekymrede sjæle er udviklingen godt nyt, og hvis der kommer flere indikationer på, at inflationen måske har toppet i denne omgang, kan det få indflydelse på behovet for ventede pengepolitiske stramninger i eurozonen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  macro❯  Tyskland❯