Tyskland: PMI for fremstillingsindustrien skuffer

Udgivet den 16-12-2019  |  kl. 09:39  |  

PMI-barometeret over indkøbschefernes syn på aktiviteten i den tyske fremstillingsindustri udviklede sig dårligere end ventet i decembers foreløbige opgørelse.

Indekset for fremstillingsindustrien var på 43,4, hvor økonomerne regnede med indeks 44,6, efter at det hed 44,1 i november.

For servicesektoren steg PMI'en til 52,0 fra indeks 51,7 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet en fremgang til indeksværdi på 52,0.

Det overordnede indeks fra Markit og BME blev fastholdt på 49,4, hvor der var forudset en stigning til 49,9.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Tags:  macro❯  Tyskland❯ 

Relaterede nyheder