Tyskland: ZEW-indekset overrasker positivt målt på forventningerne

Udgivet den 11-08-2020  |  kl. 11:04  |  

Det står skidt til her og nu, men de tyske finansielle aktører ser markant mere optimistisk på den fremtidige økonomiske udvikling i Tyskland i de kommende seks måneder, end økonomer havde forudset.

Det viser offentliggørelsen af det såkaldte ZEW-indeks, hvor forventningsindekset for august steg til 71,5 fra 59,3 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald til 55,8.

Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, faldt til minus 81,3 fra minus 80,9. Konsensus var ifølge Bloomberg en værdi på minus 69,5.

ZEW-tillidsindikatoren er udarbejdet af organisationen Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (EW) og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  Tyskland❯ 

Relaterede nyheder