Tyskland: ZEW-tilliden skuffede

Udgivet den 14-07-2020  |  kl. 11:04  |  

De tyske finansielle aktører er mindre optimistiske i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland de kommende seks måneder, end økonomer havde forudset.

Det viser offentliggørelsen af det såkaldte ZEW-indeks, hvor forventningsindekset for juli faldt til 59,3 fra 63,4 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et mindre fald til 60.

Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, steg til minus 80,9 fra minus 83,1. Konsensus var ifølge Bloomberg en stigning til minus 65.

ZEW-tillidsindikatoren er udarbejdet af organisationen Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (EW) og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer.

/ritzau/FINANS

Christian Iversen Kielberg

Tags:  macro❯  Tyskland❯ 

Relaterede nyheder