Tyskland: ZEW-tilliden skuffer voldsomt

Udgivet den 18-02-2020  |  kl. 12:15  |  

De tyske finansielle aktører er markant mindre optimistiske i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland de kommende seks måneder, end økonomer havde forudset.

Det viser offentliggørelsen af det såkaldte ZEW-indeks, hvor forventningsindekset for februar faldt til 8,7 fra 26,7 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald til 21,5.

Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, faldt til minus 15,7 fra minus 9,5. Konsensus var ifølge Bloomberg et fald til minus 10,0.

- Den frygtede negative effekt af coronaepidemien i Kina på verdenshandlen har forårsaget en betydelig nedgang i ZEW-indekset. Forventningerne for udviklingen i eksporttunge sektorer af økonomien er især faldet kraftigt. Desuden var udviklingen i den tyske økonomi i slutningen af 2019 og begyndelsen af 2020 værre end forventet.

- Nedgangen i både vurderingen af den nuværende økonomiske situation og forventningerne til økonomien viser, at den økonomiske udvikling er meget sårbar for tiden, siger ZEW-direktør Achim Wambach i en pressemeddelelse.

ZEW-tillidsindikatoren er udarbejdet af organisationen Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (ZEW) og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer.

/ritzau/FINANS

Nikolaj Schou Kesting

Seneste nyheder

09:19 Aktier/åbning: Unibrew på himmelflugt i konfliktfokuseret marked
09:06 Mærsk kan se rateindeks for containerfragt stige for tredje uge i træk
09:05 Obligationer/åbning: Beskedent rentefald efter missilangreb på Iran
08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:41 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:34 Netflix slog klart markedets forventninger i første kvartal - men aktien faldt
06:34 Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb
06:34 Israelske missiler rammer Iran - medie
06:34 Demant-chef ser mere aktive ældre løfte markedet i USA
06:34 Demant-chef: Stigende tilskud har hjulpet markedet i USA - men ikke som i Europa
06:34 Unibrew-opjusterer indikerer at værste er ovre mener analytikere
06:34 Unibrew med stærkt momentum fra årets start - slår forventningerne