Tyskland: ZEW-tilliden styrtdykker i marts
De tyske finansielle aktører er klart mindre optimistiske i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland de kommende seks måneder, end økonomer adspurgt af Bloomberg havde forudset.
Det viser offentliggørelsen af det såkaldte ZEW-indeks, hvor forventningsindekset for marts faldt til minus 39,3 fra 54,3 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald til 5,0.
Den del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, faldt til minus 21,4 fra minus 8,1. Konsensus var ifølge Bloomberg et fald til minus 22,5.
ZEW-tillidsindikatoren er udarbejdet af organisationen Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (EW) og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1141
- næste ›