Udbuddet af huse rammer laveste niveau i otte år

Udgivet den 02-05-2018  |  kl. 06:00  |  
Villa. Foto: Boligsiden.dk

Foto: Boligsiden.dk

Der er lige nu lidt over 35.700 villaer og rækkehuse til salg i Danmark, hvilket er 4,3 procent færre end i maj måned sidste år. Og ser vi tilbage over en længere årrække, er faldet endnu større. En ny opgørelse over udviklingen i udbuddet fra Boligsiden.dk viser, at vi skal otte år tilbage i tiden for at finde et tidspunkt, hvor der var færre huse til salg i en maj måned, end der er lige nu.

"Generelt har udbuddet af huse været faldende siden midten af 2011, men i år har vi ramt nogle ekstremt lave niveauer i årets første måneder. Og selvom vi har set den klassiske lille sæsonstigning henover foråret, ligger vi generelt under de antal boliger til salg, vi har set de sidste mange år," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

To årsager til faldet

Hun peger på to afgørende årsager til det faldende antal huse til salg. Fra det begyndende fald i 2011 og frem mod rentefaldet i 2015 herskede der en tilbageholdenhed blandt både købere og sælgere på boligmarkedet.

"Med finanskrisen i frisk erindring var der en naturlig skepsis og nedsat købelyst på boligmarkedet, hvilket betød, at aktiviteten på markedet generelt droslede ned. Og når færre køber, sætter færre til salg, fordi prisniveauet forbliver lavt, så længe boligerne ikke kan afsættes," siger Birgit Daetz, og fortsætter:

"Anderledes så det ud, da det med rentefaldet i 2015 blev markant billigere at låne penge til et boligkøb. Man kunne have forventet en stigning i udbuddet, fordi det pludselig gav mere mening økonomisk at sælge, men faktisk så vi et stagnerende udbud henover året. Ikke fordi der ikke kom nye boliger på markedet, men fordi der ganske enkelt blev solgt ekstremt mange boliger."

Mange nye købere på markedet

Det lave udbud i 2018 skal ses som en forlængelse af den blomstrende købelyst, der har præget markedet de seneste par år.

"Der har foregået en større rotation af huse, idet der er kommet mange nye boliger til salg siden 2015. Og de nye salgsemner lokker også flere købere ud af busken. Det er blandet andet derfor, udbuddet er fortsat sin faldende tendens henover de seneste syv år," siger Birgit Daetz.

På markedet for fritidsboliger gælder samme tendens, hvor udbuddet ikke er set lavere i en maj måned siden 2010. Fokuserer man på ejerlejligheder tog udbuddet et markant dyk fra sommeren 2011 og frem mod 2013. Siden da har tendensen være faldende, men mindre markant.

Boliger udbudt primo maj 2018

Villaer & rækkehuse

Region Antal boliger udbudt Ændring siden sidste måned Årsændring
Hele landet 35.730 0,5 % -4,3 %
Hovedstaden 5.503 0,6 % 0,5 %
Midtjylland 9.181 0,6 % -3,7 %
Nordjylland 5.222 1,2 % -5,3 %
Sjælland 6.364 1,9 % -3,8 %
Syddanmark 9.460 -1,0 % -7,4 %

Ejerlejligheder

Region Antal boliger udbudt Ændring siden sidste måned Årsændring
Hele landet 6.871 -0,2 % 3,5 %
Hovedstaden 3.539 -1,6 % 1,9 %
Midtjylland 1.339 2,6 % 9,5 %
Nordjylland 678 4,6 % 16,9 %
Sjælland 507 -0,2 % 3,7 %
Syddanmark 808 -2,4 % -7,3 %

Fritidsboliger

Region Antal boliger udbudt Ændring siden sidste måned Årsændring
Hele landet 11.695 3,3 % -5,7 %
Hovedstaden 1.359 5,8 % -1,5 %
Midtjylland 2.701 1,5 % -7,6 %
Nordjylland 2.740 2,7 % -4,2 %
Sjælland 2.682 3,0 % -6,8 %
Syddanmark 2.213 4,8 % -6,5 %

(Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse