Udbuddet af nybyggede ejerlejligheder falder

Udgivet den 17-06-2018  |  kl. 06:00  |  

Foto: Boligsiden.dk.

De seneste måneder er udbuddet af projektsalgslejligheder faldet til et niveau, der ikke er set lavere siden begyndelsen af 2016. Nye udbudstal fra Boligsiden.dk viser, at der ved udgangen af maj var 1.340 projektsalgslejligheder til salg. Det er 11 procent færre end på samme tidspunkt sidste år.

"Især i Aarhus er udbuddet af de nybyggede ejerlejligheder faldet. Det skyldes bl.a., at boligerne på den gamle Ceres-grund og på havnen nu er solgt. I København er der også solgt mange nye lejligheder de seneste år, så faldet kan også have rod i, at det bliver sværere at finde attraktive grunde til nye projektsalgslejligheder," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Faldet sker i en periode, hvor antallet af ejerlejligheder til salg ellers er steget betragteligt.

"Projektsalgslejlighederne udgør under en femtedel af det samlede marked, så udviklingen i udbudte projekter ændrer ikke det store. Generelt er der langt flere, der prøver at sælge deres ejerlejlighed nu, og det har øget udbuddet og kampen om køberne. Derfor kan det også være, at sælgerne af de helt nye lejligheder må justere prisen for at konkurrere med resten af markedet," siger Birgit Daetz.

Der er flest projektsalgslejligheder til salg i København, mens Aarhus er blevet overhalet som nummer to på listen af Aalborg.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse