UGENS KOMMENTAR - aktieinfo.net om ugens vigtigste begivenheder

Udgivet den 24-09-2001  |  kl. 10:35  |  

NetPosten.dk har indgået et samarbejde med aktieinfo.net. NetPosten.dk giver på denne måde andre end udelukkende banker og børsmæglere mulighed for at blive læst af en bred skare af læsere.

Ugekommentar mandag den 24. september 2001.
Af John Stihøj, Aktie.info Danmark ApS
www.aktieinfo.net


Vi var i sidste uge vidner til en af de værste børsuger i mands minde. Siden terrorangrebet den 11. september 2001 er Nasdaq faldet med 16%, Dow Jones med 14%, det engelske FTSE-100 indeks med 13% og det danske KFX-indeks med 16%.

Terrorangrebet på USA´s prestigefyldte World Trade Center har med et slag ændret den frie kapitalistiske verden, som efter min mening har vist sig at være meget, meget sårbar. Centralbankerne har stillet ekstra likviditet til rådighed, man har lempet på reglerne om selskabernes køb af egne aktier, renten er koordineret blevet sat ned, og alligevel må den kapitalistiske verden se til, mens aktiemarkederne går til tælling.

Terrorristernes timing kunne ikke have været bedre set fra deres side. Økonomien og aktiemarkederne var i forvejen sårbare, og med usikkerhed og risiko for krig, er der ikke udsigt til nogen vending foreløbig på aktiemarkederne. MEN, mange aktier er ganske enkelt blevet for billige, men det vil endnu ikke føre til, at vi almindelige investorer farer ud og køber nye aktier, ligesom vi ikke kan føle os sikre på, at bunden endnu er nået. De store pengetanke, såsom pensionsselskaber o.lign., sætter sig i sådanne situationer normalt i førertrøjen, men de har selv kæmpemæssige problemer at slås med, og derfor skal de nok ikke umiddelbart ind i ekstra eksponering og dermed ekstra risiko.


Markedet kan på kort sigt korrigere i positiv retning.

På kort sigt er markedet voldsomt overgjort, og derfor mener jeg, at vi står overfor en korrektion opad, hvilket ganske enkelt vil være naturligt. Efterfølgende vil vi dog nok påny se markederne falde, idet risikoen og usikkerheden fortsat vil afholde fra storindkøb. Tekniske analyser fra f.eks. Henton Børsmæglerselskab A/S viser da også, at f.eks. KFX-indekset efter deres mening er på vej mod 190-205 zonen, hvilket svarer til yderligere 15%´s fald, mens f.eks. Nasdaq kan falde så lavt som 1250 området - eventuelt 1100 området. I værste fald altså yderligere lidt over 20%. Det vil derfor være naturligt, at man ser til fra sidelinien, mens markederne raser ud, idet der efterfølgende bliver nogle helt fantastiske niveauer at købe ind på. Som privat investor er der ingen grund til at spille helt, og forsøge at finde ud af hvor bunden er, for det er ikke dit og mit køb af 1.000 stk. GN Store Nord aktier, der får markedet til at vende. Først når markedet kapitulerer helt, og det ser allermest sort ud, er det tid til at købe. Har du lyst til at se, hvordan professionelle aktører har disponeret, kan jeg anbefale dig at klikke dig ind på www.aktieinfo.net og videre på menupunktet aktieanbefalinger, hvor en ny aktør viser aktieanbefalinger.


Confession time.

I de kommende uger kommer mange amerikanske selskaber med førregnskabsmeddelelser. Hvor vi tidligere havde håbet på en bedring i selskabernes indtjening i 3. kvartal, må vi uden tvivl væbne os med tålmodighed i endnu nogle kvartaler.

I ugens løb får vi en del økonomiske nøgletal fra USA, såsom ledende indikatorer, tal for varige forbrugsgoder, tal for forbrugerforventningerne og tal for bruttonationalproduktet i 2. kvartal. Vi kan ikke bruge disse tal til så meget, men må i stedet afvente tal for de privates forbrug og forventninger til fremtiden efter den 11. september 2001. Der er ingen tvivl om, at vi skal igennem en trist tid, men samtidig kan en krig føre til et efterfølgende økonomisk boom. Jeg er ked af at sige det, men en krig fører næsten altid til økonomisk vækst. Vi så det også i Ronald Reagans regeringstid. Han indledte et våbenkapløb med russerne. Dette kapløb førte til slutningen på den kolde krig, og samtidig førte det verden ind i en voldsom økonomisk vækst.


Afskriv 2001 - se fremad: 2002 kan blive et godt aktieår!

2001 bliver et særdeles kedeligt aktieår, hvor næsten ingen investorer har kunnet undgå at tabe på deres investeringer. Omvendt er det hidtil gået for obligationsinvestorerne, som har haft et gyldent år. Selvom det nu og her er trist at følge værdiforringelsen af ens aktieportefølje, er jeg overbevist om, at 2002 kan / vil blive et af de bedste år i længere tid. Vi vil se en stigende økonomisk vækst fra 2. kvartal 2002, og et boomende aktiemarked. Jo større fald vi ser i år, jo større stigninger vil vi efterfølgende se. Prøv at forestille dig aktiemarkedet som en elastik. Jo mere du trækker elastikken ud, jo mere svipper den tilbage, altså under forudsætning af, at elastikken ikke knækker! Jeg synes dog, at det virker som om verdens centralbanker har godt hold i situationen, og derfor er jeg sikker på, at elastikken nok skal holde. Når alt det negative er sagt, skal det dog bemærkes, at store aktører som investeringsbankerne Merrill Lynch og Goldman Sachs fortsat tror, at markederne ligger meget højere ultimo året end på nuværende tidspunkt. Indtil for nylig ventede Goldman Sachs at aktiemarkedet kunne ligge 30% højere sidst på året. Denne forudsigelse er dog blevet modereret en anelse i sidste uge.


GN Store Nord og VERITAS.

Det er bemærkelsesværdigt at se, at GN Store Nord i de sidste par uger næsten ikke er faldet. Det virker som om aktien er nået et mætningspunkt, hvor den ganske enkelt ikke kan falde ret meget mere. På www.aktieinfo.net kan du læse mere om GN Store Nord, som er Ugens aktie. Ligeledes har jeg sat fokus på amerikanske VERITAS, som kan blive en vinder på sigt, idet selskabet beskæftiger sig med datasikkerhed og -lagring.

Ugen byder også på lidt hjemlige regnskaber, idet Inwear og IC Companys tirsdag er regnskabsaktuelle, mens svenske Hennes & Mauritz fredag kommer med et 9 måneders regnskab. Sidst overraskende H & M meget positivt, og jeg tror igen på flotte tal fra H & M.


Da markederne er så volatile, vil jeg også i uge 39 opdatere mine markedskommentarer og de tekniske analyser hyppigt. Dette og meget andet kan du læse ved at besøge www.aktieinfo.net.


VIGTIGT: Ugens markedskommentar bringes uden ansvar. Du anbefales at rådføre dig med et pengeinstitut eller en børsmægler forinden der disponeres. Dispositioner må ikke finde sted på baggrund af de betragtninger, som fremføres i denne markedskommentar.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:40 Olieprisen stiger i forventning om økonomiske stimuli fra Kina
11:59 Volkswagens rammes atter af punktstrejker
11:58 Obligationer/middag: Uændrede renter inden rentemøder senere på ugen vil sætte retningen
11:46 BP skaber ny havmøllegigant sammen med japanske Jera
11:40 Aktier/middag: Vestas fortsætter revanchetogt - Pandora styrer atter mod rekord
11:10 Apollo Global Management og Workday belønnes for indtog i S&P 500-indekset
10:14 Luksusgoder og råvarer løftes på aktiebørserne oven på nyt fra Kina
10:03 Amerikanske S&P 500 vil nå indeks 7100 i 2025 spår finanshus
09:53 Salg af medicinalvarer og medvind i USA sender dansk eksport op
09:09 Aktier/åbning: Genmab og Novo trækker op i grønt C25 - Pandora styrer atter mod rekord
09:08 Copenhagen Capital vil købe NTR - og fremsætter købstilbud
08:55 Obligationer/åbning: Renterne falder forsigtigt fra start på uge med flere rentemøder
08:53 Novo Nordisk kan have løst udfordring med pen til nyt vægttabsmiddel
08:51 Kina skifter gear i pengepolitikken og gør klar til handelskrig
08:34 Aktier/tendens: Genmab i fokus med studiedata for kræfthåb før afdæmpet start
08:05 ECB/økonomer: Rentenedsættelse på 25 basispoint i sigte
07:24 Obligationer/tendens: Investorerne træder vande frem mod flere rentemøder senere på ugen
07:21 Råvarer: Olieprisen stiger - Assads fald bringer yderligere usikkerhed til Mellemøsten
07:17 Genmab har lovende data med kræfthåb i lymfekræftform
06:55 Asien: Ugen åbnes med let negativ stemning - Sydkorea falder pænt på politisk uro