Undgå lang salgstid og stort nedslag: Sæt den rigtige pris på din bolig

Udgivet den 29-01-2019  |  kl. 06:00  |  
Villa (Foto: David Buchmann)

Villa. Foto: Boligsiden.dk

Når du sætter din bolig til salg, er det vigtigt at finde lige nøjagtig punkt, hvor udbudsprisen passer med det, køberne vil betale. Ikke mere, ikke mindre. På den måde kan du undgå de bekymringer, der følger med, når man har en bolig til salg i lang tid. Problemet er, at lige netop prissætningen er den sværeste disciplin af dem alle.

Nu viser en helt ny opgørelse fra Boligsiden.dk, at det ikke bare er vigtigt, men helt afgørende, at du mestrer den vanskelige disciplin. Opgørelsen afslører nemlig en enslydende tendens i landets fem regioner: At nedslaget bliver højere, jo længere tid det tager at sælge din bolig. Og går der mere end et år, stiger rabatten til 10 procent. Desuden ved vi fra en undersøgelse fra maj 2018, at boliger, der er sat ned undervejs i udbudsforløbet, bliver solgt langt billigere, end boliger der bliver solgt til første udbudspris.

"De fleste købere forventer at få nedslag i prisen, når de køber en bolig. Den forventning stiger kraftigt, jo længere tid boligen er til salg, for køberen ved godt, at du er ved at være mør og bare gerne vil sælge og komme videre. Som sælger er det derfor også afgørende at undgå følelsen af panik. Det arbejde starter ved den allerførste prissætning, og det gælder fra Nordjylland til Hovedstaden og alt derimellem," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk.

Bliv tryg ved din ejendomsmægler

Og så er vi egentlig tilbage, hvor vi startede: Ved kunsten at finde lige præcis den pris, der passer til det marked, boligen skal konkurrere på. Her kommer ejendomsmægleren ind i billedet.

"Sætter du prisen for højt, bliver din bolig ikke solgt, salgstiden stiger, og du bliver i bedste fald utålmodig. Derfor er det vigtigt, at du finder en ejendomsmægler, der har lokalt kendskab og erfaring med at prissætte i lige nøjagtig det område, din bolig ligger i. Og så skal det være en, du er tryg ved. For når du har valgt ejendomsmægler, skal du lytte til den prissætning, han foreslår. Det giver dig den største chance for at lave et salg, du er tilfreds med - også selv om prisen måske er lavere, end du havde håbet på," siger Birgit Daetz.

Find den rigtige ejendomsmægler i Find Mægler på Boligsiden.dk. Her kan du finde kontaktoplysninger på landets ejendomsmæglere og se, hvor mange boliger de har solgt i dit område, og hvor tilfredse deres kunder har været.

Sammenhæng mellem nedslag og salgstid:

Interval (salgstid i dage) Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark
0-10 -0,4 % -0,2 % -0,5 % -0,3 % -0,2 %
10-30 -1,3 % -1,4 % -1,7 % -1,0 % -1,6 %
30-90 -3,6 % -3,9 % -3,9 % -3,0 % -3,7 %
90-180 -6,0 % -6,1 % -6,0 % -5,6 % -6,0 %
180-365 -7,4 % -8,1 % -8,1 % -7,7 % -8,1 %
365- -8,8 % -10,6 % -10,4 % -9,4 % -10,6 %

(Tabellen er lavet på baggrund af handlen med villaer og rækkehuse siden 2014. Boligerne er gjort sammenlignelige ved at indføre en række restriktioner i udvælgelsen: Boligen skal koste mellem 1,5 og 5 millioner kroner (2,5 og 8 millioner kroner i Region Hovedstaden), skal være bygget mellem 1960 og 1990, have et areal på mellem 120 og 160 kvm. og have et energimærke i klasse C eller D. Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - fredag den 27. september
18:01 DSV's opkøb af DB Schenker drøftes af Deutsche Bahns bestyrelse på onsdag
17:56 Europa/lukning: Især de franske luksusaktier glimtede efter kinesiske stimuli
17:28 Torsdagens obligationer: Volatil rente sluttede tæt på uændret
17:10 Torsdagens aktier: Mærsk og Novo gjorde kål på indeksplus til sidst
16:55 Bavarian opjusterer forventningerne oven på vaccineordre fra Unicef
16:14 Den amerikanske centralbank annoncerer ny komité med fokus på toneangivende renter
16:09 Chipaktie brager frem efter regnskab og antænder AI-optimisme
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier får medvind fra start i bred grøn åbning
15:34 Fransk spilproducent dratter på børsen: Storsælgende spil misser julesalget
14:54 KORR: USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:51 USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:39 Amerikansk økonomi voksede mere end ventet i andet kvartal
13:59 Lundbeck-topchef ser ikke patentudløb sende selskabet helt af sporet
13:08 Europa/aktier: Positive dønninger efter kinesiske stimuli
13:03 Analytikere advarer: Forsigtig ECB kan sende inflationen for langt ned
12:32 Obligationer/middag: Fortsat sivende rente frem mod nøgletal og taler
12:19 Lundbeck henter ny partner med kompetencer inden for kunstig intelligens
12:17 Mærsk kan se raterne for containerfragt i fortsat fald - nu tiende uge i træk
12:06 Mærsk og rivaler risikerer havnestrejker: HSBC har bud på hvor stor kapacitet der bindes op