Unibank, Nordbanken, Merita og K-Bank hedder nu Nordea

Udgivet den 03-12-2001  |  kl. 08:33  |  

Fra mandag skifter alle retail-bankerne i Nordea navn til Nordea. Nordea, som står for "Nordic Ideas", erstatter de tidligere navne Unibank, Nordbanken, Merita og K-Bank i en fælles navneændring.

- Dette er endnu et skridt i integrationen af Nordea. Vi har forpligtet os til at anvende best practice på tværs af landegrænserne til gavn for kunderne i hele Norden. Vi vil gradvis udvikle bedre produkter og serviceydelser, siger Thorleif Krarup, koncernchef i Nordea.

Mandag begynder Nordeas bankfilialer at afdække de nye skilte. Udskiftningen af facadeskilte i alle filialerne vil blive gennemført i løbet af de næste tre måneder. Hver af retail-bankerne i de fire nordiske lande ændrer deres juridiske navn til henholdsvis Nordea Bank Sverige AB (publ), Nordea Pankki Suomi Oyj, Nordea Bank Danmark A/S og Nordea Bank Norge ASA. Nordea anvendes allerede i forretningsområderne Corporate and Institutional Banking, Investment Banking samt Asset Management og for enheder uden for de nordiske lande.

- I Nordea deler og udveksler vi nordiske idéer. Et fælles navn vil understøtte dette og er samtidig et signal om, at vi er fast besluttet på at gøre Nordea-varemærket til et værdifuldt aktiv for koncernen og levere synergier på tværs af landegrænserne for at skabe værdi for vores kunder og aktionærer, siger Thorleif Krarup.

Igennem fusionsforløbet har Nordea meldt ud, at koncernen ville indføre et nyt navn og en branding-strategi for bedst muligt at understøtte aktiviteterne. For et år siden blev Nordea præsenteret som det nye navn for koncernen, og det blev meddelt, at navnet ville blive anvendt af alle enheder, når det var forretningsmæssigt rigtigt at gøre det. Navneændringen i dag sker i lyset af, at integrationsprocessen er forløbet hurtigere end forventet, og at Nordea-navnet tidligere end forudset er slået fast i kundernes bevidsthed.

- Med Nordea vil vi styrke vores lokale tilstedeværelse både over for den enkelte kunde og lokalsamfundet. Via det nordiske fællesskab får vi kræfterne til både at kunne udvikle rådgivning og nye services til kunderne via vores filialer kombineret med løsninger tilpasset den enkelte kunde gennem vores netbank, siger Peter Schütze, formand for direktionen, Nordea Bank Danmark.

Den nyeste måling af kendskabet til Nordea-navnet i Danmark fra midten af november viser, at lidt over 80 pct. af kunderne og 65 pct. af befolkningen kender Nordea.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: AB Inbev og Wienerberger drev Stoxx 600 til rekord
17:41 Det Hvide Hus begrænser ledende nyhedsbureauers adgang til Trump
17:03 Onsdagens aktier: Novonesis og storbanker belønnet på stor regnskabsdag
17:00 Onsdagens obligationer: Mindre rentefald på stille dag
15:37 USA/åbning: Nvidia kommer flyvende ud af starthullerne før regnskab
15:16 Shipping: Baltic Dry-indekset fortsætter grøn stime med niende dag med plus
14:42 Vestas fortsætter grøn stime: EU-initiativ kan ifølge Sydbank være årsagen onsdag
14:40 USA/tendens: Grøn start i sigte med fokus på Nvidia
14:09 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med satsning
13:57 Europa/aktier: Rekordjagt drevet af AB Inbev og Wienerberger
12:58 Indien rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis
12:48 Sydbank-topchef fremhæver tre vigtige forsvarnsværn i tid med usikkerhed
12:21 Unibrew ser salg af alkoholfri øl gå for langsomt og holder igen med investeringer
12:08 Sydbank-topchef superglad for regnskabet: Uden diskussion det bedste blandt SIFI-bankerne
12:00 Lollands Bank leverer trecifret millionoverskud for andet år på stribe
11:54 Obligationer/middag: Mindre rentefald i kølvandet af rentenedtur i USA
11:51 Lego-familiens pengetank sælger stort ud af ISS-aktier til rabatpris
11:45 Zealands budget for 2025 har berettigelse: Jefferies venter stærkt første halvår
11:40 Aktier/middag: Novonesis og jyske storbanker trækker smilene frem
10:52 Indian rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis