USA/åbning: Gigantisk medicinalopkøb præger negativ aktiestart

Udgivet den 25-06-2019  |  kl. 15:43  |  

Det amerikanske marked åbner lettere negativt tirsdag, på en dag hvor den store historie er medicinalvirksomheden Abbvies opkøb af kollegaen Allergen, der blandt andet står bag rynkemidlet Botox.

Prisen, som giver adgang til det lukrative foryngelsesmiddel, lyder ifølge Bloomberg News på 63 mia. dollar svarende til 412,8 mia. kr.

Abbvie betaler 188,24 dollar per Allergan-aktie, hvilket giver en præmie på 45 pct. i forhold til Botox-producentens lukkekurs mandag. Allergan-aktien stiger 27,7 pct. til 165,50 dollar, mens Abbvie-aktien falder 14,3 pct. til 67,25 dollar stykket.

Efter 10 minutters handel tirsdag ligger S&P 500-indekset 0,2 pct. lavere, Nasdaq-indekset falder 0,3 pct., og Dow Jones-indekset ligger også 0,3 pct. lavere.

Markederne følger dermed i hælene på udviklingen i Asien og Europa, hvor de europæiske indeks dog er tættere på nulpunktet. Investorerne ser fortsat frem mod mødet mellem præsidenterne i USA og Kina, Donald Trump og Xi Jinping, sidst på ugen ved G20-topmødet.

Her ventes parterne at forsikre de finansielle markeder om, at de skal genoptage handelsforhandlingerne uden dog at forpligte sig til en tidshorisont eller andre detaljer, skriver Reuters.

FEDEX I FOKUS PÅ REGNSKAB OG STÆVNING

Tirsdag er der også fokus på logistikselskabet Fedex, der efter markedets lukning kommer med regnskab for fjerde kvartal af det forskudte regnskabsår 2018/2019.

Derudover har selskabet mandag indleveret en stævning af det amerikanske handelsministerium, efter at landets regering i maj indførte restriktioner for amerikanske virksomheders salg af teknologi til kinesiske Huawai, skriver Bloomberg News.

Fedex mener, at begrænsningen tvinger selskaber til at "politisere indholdet" af millioner af pakker.

Logistikselskabet granskes i øjeblikket af den kinesiske regering efter mindst to episoder, hvor pakker er blevet returneret på grund af forkerte fortolkninger af de amerikanske restriktioner.

Fedex mener, at selskabet er nødt til vælge mellem truslen om sanktioner fra den amerikanske regering eller potentielle retslige problemer fra kunder og udenlandske regeringer, skriver Bloomberg News.

Fedex-aktien falder 1,6 pct. til 168,28 dollar.

/ritzau/FINANS

Patrick Solberg

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
10:20:01

 
3,89%
 
10:20:01

 
3,71%
 
10:20:01

 
3,35%
 
19/07/19

 
1,62%
 
10:20:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder