USA/åbning: Netflix og IBM starter med store bevægelser i hver retning

Udgivet den 17-10-2018  |  kl. 15:47  |  

Stemningen er mere trykket på de amerikanske aktiemarkeder onsdag ved handelsstart, hvor særligt regnskabsaktuelle IBM og Netflix er omdrejningspunktet i den første handel.

Tirsdag fik Goldman Sachs, Morgan Stanley, Johnson & Johnson og Unitedhealth alle et skulderklap af investorerne efter regnskaberne tirsdag, og de tre ledende indeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, endte mellem 2,2 og 2,9 pct. højere.

Onsdag peger udviklingen den anden vej, da S&P 500-indekset falder 0,3 pct., Dow Jones går 0,6 pct. tilbage, og Nasdaq starter dagen 0,4 pct. lavere.

Streaming-giganten Netflix steg kraftigt i eftermarkedet tirsdag, og onsdag ved handelsstart hopper aktien 5,8 pct.

Selskabets regnskab for tredje kvartal overraskede positivt på bundlinjen, mens omsætningen landede som ventet. Netflix hentede samtidig flere nye kunder hjem i kvartalet, end analytikerne havde regnet med, skriver Bloomberg News.

Markederne uden for USA stod for 84 pct. af kundetilvæksten, og de internationale kunder udgør nu 57 pct. af den samlede kundebase.

Den amerikanske it-kæmpe IBM får omvendt en hård medfart efter regnskabsoffentliggørelsen, og aktien starter 6,7 pct. lavere.

Selskabets omsætning ramte ikke forventningerne i markedet i tredje kvartal, og det stiller ifølge Bloomberg News spørgsmålstegn ved IBM's vækststrategi.

Dermed sluttede tre kvartaler med vækst for IBM, der før det havde set sin omsætning falde seks år i træk.

Elbilproducent Tesla får også opmærksomhed onsdag, da selskabet har underskrevet en aftale med myndighederne i Shanghai om erhvervelsen af en grund på 860.000 kvadratmeter, hvor det er planen, at Tesla skal bygge sin første "gigafabrik" uden for USA, oplyser Tesla på et kinesisk socialt medie ifølge Reuters.

Den nye kæmpefabrik skal være med til at sænke prisen på Tesla-biler i verdens største bilmarked.

Der er ikke oplyst nogen konkret pris på grunden, men Shanghais bureau for byggeplanlægning oplyser onsdag, at et sådant areal netop er blevet solgt på auktion til en pris på 973 mio. yuan, hvilket svarer til 906 mio. kr.

Tesla-aktien stiger 0,2 pct.

Efter amerikansk børslukketid offentliggør aluminiumskæmpen Alcoa desuden sit regnskab for tredje kvartal.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,17%
 
14/11/18

 
1,81%
 
14/11/18

 
1,33%
 
14/11/18

 
0,93%
 
14/11/18

 
-0,09%
 
14/11/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder