USA/åbning: Rekordjagt over en bred kam efter lavere inflation end ventet

Udgivet den 12-06-2024  |  kl. 15:42  |  

Onsdagens første hurdle er overstået med en opløftende inflationsaflæsning, der har sendt de amerikanske aktier på fornyet rekordjagt.

Det brede S&P 500-indeks åbner 0,9 pct. højere, mens teknologitunge Nasdaq stiger 0,9 pct.

Der er dermed udsigt til endnu en omgang lukkerekorder til de to aktieindeks, mens Dow Jones-indekset, trods et plus på 0,8 pct., fortsat mangler cirka 2 pct. for at nå sit rekordniveau.

En time før handelsstart landede ugens vigtigste nøgletal i form af forbrugerprisopgørelsen fra USA, der viste en årsvis stigning på 3,3 pct. i maj sammenlignet med en ventet fremgang på 3,4 pct.

Det åbner døren for en mere dueagtig amerikansk centralbank forud for aftenens rentemelding, hvor renten dog ventes fastholdt.

Derfor vil en del af opmærksomheden være rettet mod den kvartalsvise rentefremskrivning fra renteudvalgets beslutningstagere, det såkaldte dot-plot-skema.

Bloomberg Economics forventer, at dot-plottet vil indikere to rentenedsættelser på hver 25 basispoint i år, sammenlignet med tre i marts-versionen.

- Hvis det er to, tror jeg, at markedsreaktionen kan være ret positiv og vil understøtte nye højder i S&P 500, siger Grace Peters, chef for investeringsstrategi for Europa, Mellemøsten og Afrika hos JPMorgan Private Bank, til Bloomberg TV.

Efter inflationsopgørelsen viser handlen med rentefutures også, at handlernes forventninger til antallet af rentenedsættelser i år er øget til godt to og en slutrente i år på 4,83 pct. sammenlignet med en forventning om en slutrenten på 4,94 pct. tirsdag. Den effektive rente er i øjeblikket 5,33 pct.

ORACLE I HOPLA EFTER STÆRKT REGNSKAB

Det amerikanske softwareselskab Oracle fremlagde efter børslukning tirsdag regnskab for sit forskudte fjerde kvartal, hvori selskabet offentliggjorde nye aftaler med Google og OpenAI samt et salg i cloudforretningen over forventning.

Regnskabet er onsdag blevet mødt af flere hævede kursmål hos analytikerkorpset, og det sender onsdag aktien i Oracle på rekordkurs med en stigning på 11,8 pct.

Det er blandt andet børshuse som Evercore, Cowen og Bernstein, der alle har hævet kursmålet.

- Udsigterne for omsætningsvæksten er positiv, vurderer finanshuset Evercore, der også ser meddelelsen om, at OpenAI også vil bruge Oracles infrastruktur som en vigtig sejr i forhold til Oracles troværdighed som en infrastrukturplatform i en AI-verden.

Blandt de helt store teknologiselskaber har Nvidia med en stigning på 2,5 pct. til 123,98 dollar også sat sigtekornet ind på endnu en lukkerekord.

Det samme gælder for Apple, der med et plus på 1,1 pct. fortsætter opturen efter tirsdagens voldsomme stigning på 7,3 pct.

Mandagens præsentation af kommende AI-værktøjer i iPhonen udløste ellers et minus, men tirsdag var der positive kommentarer fra analytikerne med flere forhøjede kursmål og en løftet anbefaling fra finanshuset D.A. Davidson.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/aktier: Nokia og Husqvarna straffet for skuffende regnskaber
17:27 Analytiker: Rockwools opjustering og stærke regnskab bør føre til løft af estimater
17:07 Feds Goolsbee opfordrer til snarlig lempelse for ikke at sætte arbejdsmarkedet overstyr
17:03 Torsdagens obligationer: Renterne faldt tilbage efter ECB-meldinger
17:03 Torsdagens aktier: DSV og Rockwool førte an i dansk aktiecomeback mens Novo fortsatte ned
16:08 Vestas høster ordre på 117 megawatt i USA
15:52 Mærsk: Containerrater steg 1 pct. i den seneste uge
15:45 Analytiker: Rockwools opjustering og stærke regnskab bør føre til løft af estimater
15:43 DSV i pludselig stigning: Rygter om indsnævret felt af bejlere til DB Schenker bag plus
15:42 USA/åbning: Revanche til teknologi mens Dow Jones falder fra rekord
15:23 ECB's Lagarde: Rentebeslutning til september står helt åben
15:21 Valuta: Afdæmpede euroudsving efter ECB's rentefastholdelse
15:10 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter fremgang på alle markeder
15:03 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter fremgang på alle markeder
14:42 Aktiechef i Goldman Sachs ser kunstig intelligens som ny boble
14:31 USA: Philadelphia Fed-indekset overrasker markant positivt
14:27 ECB fastholder renten: Vil ikke låse sig fast på specifik rentebane
13:50 USA/tendens: Positiv start i vente for teknologiaktier - Netflix i fokus med regnskab
13:46 Saxo Bank allierer sig med Goldman Sachs i strategisk gennemgang
13:17 TSMC giver oprejsning til amerikanske techaktier efter helvedsdag