USA/åbning: Som ventet stigning fra start - Home Depot stiger

Udgivet den 14-08-2018  |  kl. 15:55  |  

Som ventet stiger de amerikanske aktiemarkeder ved åbningen. Efter et kvarters handel ligger de tre toneangivende indeks højere.

Dow Jones-indekset stiger med 0,3 pct., mens det brede S&P 500-idneks stiger 0,4 pct., og det teknologidominerede Nasdaq-indeks stiger 0,2 pct.

22 af Dow Jones' 30 aktier ligger i grønt.

Regnskabssæsonen i USA er så småt ved at ebbe ud, men der er tirsdag kommet regnskab fra byggemarkedskæden Home Depot, der er medlem af Dow Jones-indekset.

Det vidnede om travlhed i butikkerne i andet kvartal. Både indtjening og omsætning lå en bid over analytikerforventningerne, men aktien falder alligevel i tirsdagens handel med 0,8 pct. til 192,74 dollar.

Salget i butikker, der har været åbne i mindst et år, steg med 8 pct., mens analytikere ifølge Bloomberg blot havde ventet en fremgang på 6 pct. Også resultatet per aktie på 3,05 dollar lå et godt stykke over analytikerforventningerne om et resultat på 2,84 dollar.

For hele 2018 opjusterer Home Depot forventningerne til et resultat per aktie på 9,42 dollar fra tidligere estimeret 9,31 dollar. Forventningerne til væksten i butikker, der har været åbne i mindst et år, er øget til cirka 5,3 pct. fra tidligere omkring 5 pct.

Onsdag er der regnskaber fra Macy's, Cisco og Tencent på tapetet.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
1,98%
 
16/11/18

 
1,90%
 
16/11/18

 
1,55%
 
16/11/18

 
0,80%
 
16/11/18

 
-2,52%
 
16/11/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder