USA/åbning: Trumps tweet løfter stemningen

Udgivet den 12-09-2019  |  kl. 15:38  |  

Et tweet fra USA's præsident, Donald Trump, løfter stemningen på det amerikanske aktiemarked torsdag, hvor også en markant lempelsespakke fra ECB har sendt investorerne på powershopping i aktiemarkedet.

S&P-indekset er åbnet 0,3 pct. højere. Endnu bedre går teknologiaktierne i Nasdaq-indekset, der stiger 0,5 pct., mens Dow Jones-indekset, der består af 30 store selskaber, ligger til en gevinst på 0,3 pct.

Stigningerne kommer, efter at Trump natten til torsdag udskød en planlagt toldforhøjelse på kinesiske varer til en værdi af 250 mia. dollar med 14 dage til den 15. oktober.

Det sker for at vise goodwill, hed det i et tweet. Den planlagte toldforhøjelse vil sende taksten på de kinesiske varer op på 30 pct. fra 25 pct. Trump tweeter desuden torsdag, at det ventes, at Kina igen vil begynde at købe amerikanske landbrugsprodukter i stor stil.

IT-AKTIER STIGER

Trumps håndsrækning til investorerne hanker især op i teknologisektoren, der henter en stor del af sin indtjening i Kina. Blandt chipproducenter stiger Advanced Micro Devices med 1,4 pct., og Micron Technology ligger 0,5 pct. højere.

Oracle, der må undvære sin administrerende direktør Mark Hurd, da han har taget orlov på grund sygdom, falder med over 4 pct. Nedturen kommer på trods af annonceringen af et stort tilbagekøbsprogram på 15 mia. dollar.

I Europa har Den Europæiske Centralbank gjort alt for at stryge aktieinvestorerne med hårene ved at sænke sin indskudsrente med 10 basispoint til minus 0,50 pct. Desuden skal seddelpressen igen op i omdrejninger, da banken genindfører et opkøbsprogram for obligationer.

Samtidig lover ECB, at renten vil forblive på nuværende niveau eller lavere, indtil inflationen kommet tilstrækkeligt tæt på bankens mål om et niveau lige under 2 pct. Meldingerne har sendt de store europæiske aktieindeks op, hvilket også kan smitte af på værdisætningen i USA.

FOKUS PÅ BUDWEISERS BØRSPLANER

Der er torsdag fokus på bryggerikæmpen AB Inbev, der har genoplivet planer om en asiatisk børsnotering af ølmærket Budweiser. Børsnoteringen gik i vasken for et par måneder siden, men torsdag oplyser bryggeriet, at det har genoptaget ansøgningen om en notering af en mindre del af det asiatiske datterselskab i Hongkong.

Bryggeriet sigtede efter at sælge Budweiser-aktier til en værdi af op til 9,8 mia. dollar i juli på grund af en stor gæld, inden planerne blev afblæst.

Aktien stiger 2 pct.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder