USA: Analytikere skærer i forventingerne til næste år

Udgivet den 21-10-2019  |  kl. 21:21  |  

Allerede efter den første uge af den amerikanske regnskabssæson har analytikerne på Wall Street taget kniven frem og skåret i forventningerne til næste års indtjening.

Det er i sig selv ikke så overraskende, skriver Bloomberg News, for analytikerne er på lang sigt notorisk overoptimistiske omkring selskabernes indtjening og plejer altid at sænke dem, efterhånden som tiden nærmer sig de relevante perioder.

I sidste uge blev der dog trods gode regnskaber, især fra de amerikanske storbanker, alligevel hevet næsten 1 dollar af den samlede forventning til indtjeningen per aktie for alle selskaber i S&P 500 til næste år til nu 178,40 dollar. Faldet svarer til 0,5 pct., og det er det største ugefald siden januar, viser Bloomberg News' beregninger.

Analytikerne regner dog fortsat med en vækst på 10 pct. i 2020 sammenlignet med buddet på 1,9 pct. for i år. Mange investorer vil imidlertid nok komme fjerde kvartal 2018 i hu. Der faldt markedet i USA med godt 19 pct. fra starten af perioden til bunden juleaftensdag, da netop forventningerne til 2019 blev kraftigt reduceret.

- For at markedet på meningsfuld vis kan tage et skridt opad, er investorerne nødt til at være mere overbeviste om, at indtjeningsvæksten vil være i den høje encifrede ende elle bedre, siger Jeremy Zirin, chef for amerikanske aktier hos UBS Global Wealth Management, til Bloomberg News.

- Markedet skal være sikker på, at der kommer en genaccelerering af indtjeningsvæksten.

Indtil videre er det 81 pct. af de S&P 500-selskaber, som allerede har lagt tal for tredje kvartal frem, som har klaret sig bedre i den forgangne periode. De, som har misset estimaterne for omsætning og indtjening i tredje kvartal, er dog blevet straffet hårdt og har på førstedagen i snit klaret sig næsten 4 pct. dårligere end markedet mod et historisk snit på 2,4 pct.

- Det antyder, at investorerne ikke har tillid nok til fremtidsforventningerne til at se gennem fingre med skuffelser i tredje kvartal, vurderer Savita Subramanian fra Bank og America-Merrill Lynch.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Polsk modehus steg på godt nyt - schweizisk gamer faldt på CFO-exit
17:45 Joe Biden diskuterer Gaza-nødhjælp med Israels Netanyahu
17:26 Tro på amerikansk rentesænkning i juni svinder ind
17:21 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 1,9 pct. til 2419 point
17:05 Mandagens aktier: GN tog stikket hjem på let positiv dag - DSV og Mærsk endte i bunden
17:00 Mandagens obligationer: Rolig dag på markedet for statspapirer
16:46 Alstom til tops i Europa: Analytiker tror at "det værste er overstået"
16:07 EU-landene er enige om milliarder i militærhjælp til Ukraine
14:49 USA/åbning: Teknologitungt indeks stormer frem - Nvidia, apple og Alphabet i plus
14:30 USA/ÅBNING: S&P 500 +0,8%, NASDAQ +1,2% OG DOW JONES +0,4%
14:09 USA/tendens: Plusser præger handelsstart - fokus på techselskaber
13:51 Valuta: Centralbankmøder holder valuta i fastlåst greb
13:33 Bestyrelsesmedlem i ISS køber aktier for næsten 159.000 kr.
13:28 Europa/aktier: Polsk modehus i plus og schweizisk gamer på nedtur i grønt marked
11:53 Schweizisk GN-konkurrent dykker til bunds i Europa: Finansdirektør stopper uventet
11:52 Aktier/middag: GN i fokus efter analyseros - modgang til B&O efter nedjustering
11:47 Obligationer/middag: Renteplus frem mod amerikansk centralbankmøde
11:44 Medie: Elon Musks SpaceX skal opbygge netværk af spionsatelitter for USA
11:06 Inflationen i eurozonen aftog helt som ventet til laveste niveau i knap to år
10:52 Novos supersællert overhalet af rival i USA