Ansvarsfraskrivelse: Indholdet på NPinvestor er alene til generel information og udgør ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl — søg professionel rådgivning ved behov. Investering indebærer risiko for tab, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. NPinvestor anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til vores partnere; det påvirker ikke din pris. Lån forudsætter, at du er fyldt 18 år, og vores partnere kreditvurderer altid ansøgere (bl.a. via RKI). Læs altid de fulde vilkår og betingelser hos den enkelte udbyder, før du investerer eller optager lån.
Konflikten mellem USA og Iran er blusset kraftigt op igen. Amerikanske styrker har gennemført endnu en bølge af angreb mod iranske mål, og præsident Donald Trump siger nu, at han er i tvivl om, hvorvidt han overhovedet ønsker en aftale med Teheran. Det skriver CNBC.
Ifølge det amerikanske militærs Centralkommando, Centcom, blev der torsdag ramt omkring 90 iranske militærmål. Angrebene var rettet mod luftværnssystemer, kystovervågningsudstyr, oplagringssteder for missiler og droner, flådekapacitet samt militær logistikinfrastruktur langs Irans kystlinje.
Det skete kun en dag efter et lignende angreb den 7. juli, hvor amerikanske styrker ifølge Centcom ramte omkring 80 mål, heriblandt mere end 60 småbåde tilhørende Irans Revolutionsgarde. Baggrunden for angrebene var, at Teheran angreb tre civile handelsskibe i eller nær Hormuzstrædet.
Iran svarer igen mod amerikanske baser
Revolutionsgarden har ifølge Centcom svaret igen på de amerikanske angreb ved at ramme amerikanske militærbaser i regionen. Det drejer sig om baserne Arifjan og Ali Al Salem i Kuwait samt Juffair og Sheikh Isa i Bahrain.
Optrapningen understreger, hvor skrøbelig den våbenhvile mellem de to lande har været, siden den blev indgået sidste måned. Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste transportveje for olie, og det er netop farvandet omkring strædet, der har været omdrejningspunktet for de seneste ugers spændinger.
Trump: Våbenhvilen er “slut”
Trump erklærede tidligere på ugen, at USA’s våbenhvileaftale med Iran er “slut” som følge af de fornyede sammenstød omkring Hormuzstrædet. Under en pressekonference i Ankara i Tyrkiet, hvor han deltog i et NATO-topmøde, sagde han desuden, at han ikke længere er sikker på, at han vil forsøge at nå en aftale med Iran.
“Jeg er ikke sikker på, at jeg vil lave en aftale med dem,” sagde Trump om Teheran ifølge CNBC og tilføjede: “Vi kan spille spil, men jeg er ikke sikker på, at jeg vil lave en aftale. Lad os bare gøre arbejdet færdigt.”
Trump blev ifølge CNBC spurgt om, hvorfor han så hurtigt er blevet mere fjendtligt indstillet over for Irans ledere, som han for blot en måned siden beskrev som “kloge”, “meget rationelle” og “rare at forhandle med”, mens han for nylig har kaldt dem “afskum” og “syge mennesker”. Trump svarede, at han er “kommet til at kende dem”, og at deres seneste handlinger har fået ham til at ændre opfattelse af dem.
Sanktionsundtagelse trukket tilbage
Ifølge CNBC angreb Teheran tirsdag tre civile handelsskibe i eller nær Hormuzstrædet, hvilket bekræftes af både Centcom og den amerikansk ledede flådegruppe Joint Maritime Information Center. Som reaktion på angrebene trak USA sin undtagelse for sanktioner på iransk oliesalg tilbage – en undtagelse, der ellers var en del af den midlertidige våbenhvileaftale indgået i sidste måned.
Hormuzstrædet spiller en central rolle i verdens oliehandel, og Irans mulighed for at blokere farvandet – kombineret med planer om at indføre afgifter på skibe, der ønsker at passere – har givet landet betydelig indflydelse over for den langt større amerikanske militærmagt. Trump svarede tidligere igen ved at beordre en flådeblokade af iranske havne i området.
Som en del af den nu kollapsede aftale havde USA forpligtet sig til at ophæve blokaden, mens Iran til gengæld skulle gøre sit “bedste for at sikre sikker passage af civile skibe” gennem regionen. Den seneste udvikling viser, at denne skrøbelige balance nu er brudt sammen igen.
Betydning for oliemarkedet og danske investorer
Den fornyede eskalering kommer, efter at konflikten mellem USA og Iran har kørt siden slutningen af februar, og gentagne udbrud af vold omkring Hormuzstrædet har allerede tidligere sendt bølger gennem oliemarkedet. Omkring 20 pct. af verdens olietransport passerer gennem strædet, hvilket gør enhver trussel mod sejladsen der til en potentiel katalysator for kraftige prisudsving på råolie.
For danske investorer er situationen relevant, fordi højere oliepriser typisk kan smitte af på inflation, renter og transportomkostninger – faktorer, der påvirker både det brede aktiemarked og specifikke sektorer som shipping og energi på C25. Usikkerheden om, hvorvidt USA og Iran overhovedet vender tilbage til forhandlingsbordet, betyder samtidig, at markedet formentlig fortsat vil prissætte en risikopræmie ind i oliekontrakterne, indtil situationen stabiliserer sig.
Læs også: Hormuzstrædet i “fuld konflikt” igen – oliemarkedet i alarmberedskab
