USA: Både Powell og Trump øger troen på rentesænkninger

Udgivet den 23-08-2019  |  kl. 19:06  |  

Donald Trump kunne tilsyneladende ikke høre det, men markederne bed nu alligevel mærke i det. Jerome Powell, chefen for USA's centralbank, var så blid som markedet kunne have håbet, uden at love en rentesænkning, og det kvitterede investorerne for ved at øge deres satsning på lavere renter.

Handelen med fed funds future indikerer fredag en sandsynlighed på 100 pct. for en rentesænkning fra Federal Reserve til september. Ligesom de gjorde torsdag. Sandsynligheden for en dobbeltsænkning på 50 basispoint er imidlertid steget til 21,1 pct. fra 0,5 pct.

Fed funds futuren med udløb i januar steg desuden på Jerome Powells tale i Jackson Hole, og den fik yderligere et hak opad, da præsident Donald Trump bagefter truede med nye gengældelse mod Kina. Og det peger på, at markedet ser den toneangivende rente i et lavere niveau.

Torsdag sluttede fed fund futuren for januar i kurs 98,450, hvilket indikerer, at markedet tror på, at den toneangivende rente i USA til den tid vil ligge i 1,55 pct.

Det skal sammenlignes med en rente lige nu i intervallet 2,00 til 2,25 pct. Altså, et midtpunkt for den toneangivende rente lige nu på 2,125 pct. Dermed regnede markedet torsdag aften altså med, at Federal Reserves rente i den første måned af 2020 ville være faldet med 57,5 basispoint - godt to rentesænkninger.

Fredag lå futuren igen en smule oppe inden, Jerome Powell trådte op på podiet i Jackson Hole, men under og efter talen steg futuren yderligere til omkring kurs 98,50, hvilket svarer til en renteforventning i januar på 1,50 pct. eller 62,5 basispoint lavere end nu.

Så kom Donald Trump på banen med seks tweets i rap, hvor han angreb Federal Reserve for ikke at gøre noget, ligesom han beordrede amerikanske virksomheder til at finde alternativer til Kina og helst bringe produktionen hjem, og det hele blev rundet af med en trussel om gengældelse på de tarifer, som Kina tidligere fredag havde varslet.

Kursen på fed futuren til januar er siden Trumps aktivitet på Twitter steget til 98,52, og det indikerer en rente til januar på 1,48 pct. eller 64,5 basispoint under midtpunktet af Federal Reserves nuværende interval.

- Trump har bragt handelskrigen op på et nyt niveau i dag. Og mere optrapning af handelskrigen betyder mere global modvind og i sidste ende mere lempelse, og derfor dratter renterne, siger Glen Capelo, rentechef hos Academy Securities, til Bloomberg News.

Renten på den toneangivende toårige amerikanske statsobligation falder fredag også med knap 10 basispoint til 1,51 pct., mens den tiårige rente er dykket næsten det samme til knap 1,52 pct. Samtidig er dollaren blevet kraftigt svækket.

- Det er tydeligt, når man ser på de amerikanske renter og dollarens reaktion, at der er bekymring for, at de seneste kommentarer fra Trump om Kina vil skubbe USA ind i recession, fortæller Marvin Loh, global chefstrateg hos State Street, til Reuters.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder