USA: Detailsalg steg lidt mere end ventet i november

Udgivet den 14-12-2018  |  kl. 16:43  |  

Detailsalget i USA udviklede sig stærkere end forudset i november. Salget steg med 0,2 pct. på månedsbasis, mens økonomer ifølge Bloomberg News ventede en stigning på 0,1 pct. i forhold til måneden før.

Samtidig blev tallet for oktober revideret op til en stigning på 1,0 pct. fra den tidligere oplyste fremgang på 0,7 pct., viser data fra U.S. Census Bureau fredag eftermiddag.

- I de seneste måneder har detailsalget været påvirket af orkaner. Det har smittet af på bilsalget og salget af byggematerialer. I denne opgørelse er begge poster nærmest normaliseret igen. Opgørelsen for oktober blev samtidig opjusteret.

- Det betyder, at detailsalget har fået en rigtig fin start på årets sidste kvartal, lyder det fra makroanalytiker Kim Blindbæk fra Sydbank i en kommentar.

Fremadrettet kan faldende oliepriser dog lægge en dæmper på detailsalget.

- Det skyldes, at olieprisen er faldet en del fra toppen i oktober. Det smitter allerede nu af på benzinpriserne. Da detailsalget opgøres i priser og ikke i mængder, kan det lægge en dæmper på detailsalget i den kommende tid, skriver han.

Chefanalytiker Kim Fæster fra Jyske Bank peger på, at udvikling i detailsalget lover godt for væksten i fjerde kvartal, hvorfor der ikke en nogen tegn på en kraftig afmatning i væksten i privatforbruget.

- Og privatforbruget er afgørende for væksten i USA. De seneste 3 år har forbrugerne trukket ikke mindre end 80 pct. af væksten i USA, og derfor er meldingerne om detailsalget ganske positive for vækstudsigterne, skriver han i en kommentar.

Tager man bil- og benzinsalget ud, var der en vækst i detailsalget på 0,5 pct. i november, hvilket også var bedre end ventet. Analytikerne havde sat næsen op efter en fremgang på 0,4 pct. i dette indeks.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  macro❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,33%
 
16:59:01

 
5,48%
 
16:59:01

 
3,07%
 
16:59:01

 
2,65%
 
16:59:01

 
2,44%
 
16:59:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder