USA: Fed-cheferne vil være tålmodige i nogen tid

Udgivet den 22-05-2019  |  kl. 20:22  |  

Cheferne i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vurderede på det seneste rentemøde i starten af maj, at bankens nyfundne tålmodige position vil være passende i nogen tid, og samtidig var der mange, som anså den faldende amerikanske inflation som "forbigående". Helt som bankens formand, Jerome Powell, bemærkede i forlængelse af rentemeldingen.

- Medlemmerne observerede, at en tålmodig tilgang til at fastlægge justeringer af målintervallet for federal funds rate formentlig fortsat vil være passende i nogen tid, hedder det i referatet fra mødet, som blev holdt over to dage den 30. april og den 1. maj.

Banken fastholdt i forbindelse med sit rentemøde den toneangivende rente i USA i intervallet 2,25 til 2,50 pct.

Efter rentemeldingen, hvori banken havde fornyet fokus på, at inflationen i USA udvikler sig under Federal Reserves mål om 2,0 pct. om året, lod Powell forstå, at faldet i inflationen var af forbigående karakter, og at centralbanken ikke så nogen grund til at hælde mod hverken en renteforhøjelse eller sænkning. Den lave inflation havde ellers øget spekulationerne i markedet om en rentesænkning senere i år for at løfte aktivitetsniveauet og priserne.

- I det mindste en del af den nylige blødhed i inflationen kunne tilskrives særegne faktorer, som synes sandsynligt kun at have forbigående effekt på inflationen, inklusiv et usædvanligt skarpt fald i priserne på beklædning og porteføljeforvaltning, mente deltagerne ifølge onsdagens referat fra mødet.

Federal Reserves foretrukne inflationsmål PCE Core faldt til 1,6 pct. i marts fra 1,9 pct. i december.

Den amerikanske centralbank løftede senest sin toneangivende rente i december sidste år - den fjerde gang i 2018 - og banken holdt gennem hele året fast i behovet for yderligere "gradvise" forhøjelser, mens dens rentebane, som det fremgik af det såkaldte dot-plot-diagram, indikerede to renteforhøjelser mere i 2019.

I januar ændrede banken dog på sin formulering til nu "tålmodig" og i marts viste det seneste dot-plot-diagram, hvor Fed-cheferne indtegner deres individuelle renteforventninger, ingen renteløft i år.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

12:19 Obligationer/middag: Renten holder niveauet frem mod vigtige nøgletal fredag
11:54 Aktier/middag: Påfaldende dyk for Novo opvejes kun delvist af plus til "de grønne"
11:29 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året - afviser konservativ prognose
10:16 Aquaporin rejser 172 mio. kr. i ny kapital
10:09 Astrazeneca stiger efter høj efterspørgsel på kræftmidler i første kvartal
10:04 Nordfyns Banks basisindtjening faldt i første kvartal efter stigning i omkostningerne
09:58 Stærke markeder har presset indtjeningen i Norden: Vi har været for forsigtige siger direktør
09:49 ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal
09:32 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveau siden coronakrisen efter skuffende salg
09:30 Fødevaregiganten Nestlé når laveste niveua siden coronakrisen efter skuffende salg
09:20 Aktier/åbning: Som ventet rød åbning - Novo i bund efter komitékritik
09:02 Modvind til tørlast sænker Nordens bundlinje men penge til aktionærerne
08:50 Obligationer/åbning: Som ventet uændret åbning i årets højeste niveau
08:31 Svitzer fastholder forventningerne efter god start på året
08:24 Aktier/tendens: Udsigt til rød åbning - konkurrentnyt til flere selskaber
08:16 FLSmidths finske konkurrent Metso leverer bedre end ventet ordreindgang
07:43 Råvarer: Oliepriserne uændrede mens økonomsik modvind opvejer geopolitiske spændinger
07:38 Chipproducenten STMicro skuffer og nedjusterer efter svag efterspørgsel fra bilsektoren
07:26 Gjensidige Forsikring hårdt ramt af dårligt vejr i første kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret rente ved åbningen