USA: Fed-direktør ser økonomi klar til vækst i 2020

Udgivet den 13-12-2019  |  kl. 23:30  |  

Efter årets tre rentenedsættelser i år, i juli, september og oktober, har den amerikanske økonomi solidt fodfæste, og derfor var det tidligere på ugen ikke nødvendigt med yderligere en sænkning, vurderer John Williams, chef for den amerikanske centralbanks afdeling i New York.

- Husmarkedet stiger faktisk fra, hvor det var for et år siden. Forbruget er meget stærkt, sagde John Williams ifølge Bloomberg News i forbindelse med en tale i New York fredag.

- Med de justeringer, vi allerede har gjort, at sænke renterne, har vi fået økonomien på et solidt, vedvarende fodfæste i forhold til vækst næste år.

Ifølge Williams er nogle af de risici, som tidligere på året fik banken til at sænke renten tre gange, nu ved at blive afviklet. Herunder handelskrigen og en klarere udsigt for brexit.

Federal Reserve fastholdt onsdag sin toneangivende rente i intervallet 1,50 til 1,75 pct., og samtidig indikerede banken via sit dot-plot-diagram, som viser de individuelle bankchefers renteforventninger, at direktørerne regner med en uændret rente gennem hele 2020.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

08:26 Aktier/tendens: Unibrew og Mærsk kan gå mod strømmen i ventet rød åbning
08:03 GN får sat kursmålet op af Danske Bank der spår pæn organisk vækst i første kvartal
08:02 Unibrews opjustering ses belønnet med kursstigning på 2-5 pct. hos Jyske Bank
08:00 Antallet af folkepensionister steg i 2023
07:51 Unibrew får hævet anbefaling og kursmål hos ABG efter regnskab med opjustering
07:22 Fransk ISS-konkurrent leverer stærkere end ventet vækst drevet af højere priser
07:12 Israels angreb på Iran udløser markant prishop på olie
07:06 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter eskalering af konflikt i Mellemøsten
06:42 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:41 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:34 Netflix slog klart markedets forventninger i første kvartal - men aktien faldt
06:34 Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb
06:34 Israelske missiler rammer Iran - medie
06:34 Demant-chef ser mere aktive ældre løfte markedet i USA
06:34 Demant-chef: Stigende tilskud har hjulpet markedet i USA - men ikke som i Europa
06:34 Unibrew-opjusterer indikerer at værste er ovre mener analytikere
06:34 Unibrew med stærkt momentum fra årets start - slår forventningerne
06:32 Asien: Massiv risikoaversion sender aktieindeks ud i solide kursfald
06:32 Valuta: Kraftig flugt mod sikre havne efter israelsk gengældelsesangreb på Iran
06:32 USA/T-bond: Stærke nøgletal sendte renterne op - markant drop fredag