USA: Igangværende bolighandler voksede mod forventning i maj
Antallet af igangværende bolighandler i USA steg med 0,7 pct. i maj sammenlignet med måneden før. Det var uventet, da økonomer ifølge Bloomberg News havde ventet et fald på 4,0 pct.
I maj var der desuden 12,0 pct. færre igangværende bolighandler, end tilfældet var i samme måned et år forinden. Her havde økonomerne ventet et fald på 11,5 pct.
Igangværende bolighandler er en opgørelse over indgåede bolighandler, hvor købskontrakten endnu ikke er juridisk gyldig. Indekset er derfor en god indikator for det faktiske hussalg et par måneder frem.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1146
- næste ›