USA: Kerneinflationen højere end ventet i maj

Udgivet den 10-06-2021  |  kl. 14:31  |  

De amerikanske forbrugerpriser steg med 5,0 pct. i maj i forhold til samme måned året før.

Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en stigning på 4,7 pct.

Dermed titager inflationen umiddelbart, da niveauet måneden før var på 4,2 pct.

Set i forhold til måneden før steg forbrugerpriserne med 0,6 pct. - hvor økonomernes forventninger lå på 0,5 pct.

Kigger man på kerneforbrugerpriserne, der fraregner fødevare- og energipriserne, steg de med 3,8 pct. i maj i forhold et år forinden.

På månedsbasis steg kerneforbrugerpriserne med 0,7 pct.

Økonomerne havde ventet stigninger på henholdsvis 3,5 pct. og 0,5 pct. i kerneforbrugerpriserne.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  USA❯ 

Relaterede nyheder