USA: Magtfuld senator kritiserer Feds håndtering af inflationen - GENT

Udgivet den 24-11-2021  |  kl. 06:35  |  

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Fed, "er bag kurven" i forhold til inflationen, og den har således ladet økonomien hede for meget op for længe.

Det mener den magtfulde senator Pat Toomey, som er den ledende Republikaner i Senatets bankkomite, der blandt andet holder øje med centralbanken.

- Når først inflationsånden er ude af flasken, er det virkeligt svært at stoppe den, siger Pat Toomey til Bloomberg News.

Toomey støtter dog genvalget af Jerome Powell som formand, da han vurderer, at Powell har styret økonomien solidt gennem pandemien med en rente, som blev sat ned til nul, og kvantitative lempelser i form af obligationskøb for mere end 4200 mia. dollar.

Det er dog også under Jerome Powells hans vagt, at inflationen ifølge Toomey for længe har fået lov til at ligge over Feds mål på 2,0 pct. om året. Senest i oktober var kerneinflationen på 4,6 pct., og den har ligget en del højere end bankens mål siden foråret.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  macro❯  USA❯ 

Relaterede nyheder