USA: New York-tillidsindeks steg markant mere end ventet

Udgivet den 18-02-2020  |  kl. 14:32  |  

Erhvervstilliden i New York-regionen, målt ved Empire State Manufacturing-indekset, steg i februar til 12,9 fra 4,8 måneden før. Dermed udviklede tillidsindekset sig bedre end forudset.

Der var ifølge Bloomberg News ventet et indeks på 5,0 blandt økonomerne.

Empire Manufacturing er et månedligt indeks, der dækker over en rundspørge blandt producenter i New York-regionen. Deltagerne er udvalgt bredt geografisk i staten og bredt blandt mange industrier og forholder sig både til den nuværende og forventede situation.

Indekset nåede i marts 2009 bunden i minus 34,53, mens det toppede i 39 i april 2004.

/ritzau/FINANS

Nikolaj Schou Kesting

Tags:  macro❯  USA❯ 

Relaterede nyheder