USA: Pengene strømmede ind i markedet i sidste uge

Udgivet den 19-03-2019  |  kl. 06:35  |  

De amerikanske aktier vandt knap 3,0 pct. i den forgange uge. Og en af årsagerne til den fremgang kan meget vel være, at mange investorer, der har holdt deres penge på sidelinjen, valgte at gå ind i markedet og sætte dem i aktierne.

I al fald viser tal, at de tre største ETF'er, investeringsfonde, som passivt følger S&P 500-indekset, fra henholdsvis State Street, Vanguard og Blackrock, tilsammen netto modtog 11 mia. dollar i nye penge i sidste uge. Et tegn på, at investorerne har fornyet tiltro til markedet.

- Inflowet viser, at tilliden til en lempelig Fed for mange investorer opvejer bekymringerne over, at opsvinget er i sit sene stadie, selv om nogle stadig vælger at spille med på en mere sikker måde med kvalitets og lavkvalitets ETF'er, siger Eric Balchunas fra Bloomberg Intelligence.

- På en måde kan vi nu se en mere naturlig stemning - og den er tydeligvis mere bullish.

Pengetilstrøminingen til de tre fonde var i sidste uge på sit højeste siden september sidste år, da S&P 500-indekset toppede.

De amerikanske aktier er steget med næsten 13 pct. i år, den bedste årsstart siden 1991, og siden den seneste bund juleaftensdag er S&P 500 gået op med 20 pct. til 2825,64. Indekset er nu blot omkring 4 pct. fra toppen, der senest blev nået den 20. september sidste år i 2930,75 indekspoint.

Fremgangen for de amerikanske aktier er gået meget hurtigt, og mange investorer nåede ikke med på vognen i starten, efter de var gået ud af aktierne i forbindelse med turbulensen gennem efteråret og i december sidste år. Derfor har de samme tre fonde for hele året stadig oplevet en samlet indløsning af midler - altså investorerne har netto trukket penge ud af dem, skriver Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Editor Finans

Tags:  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
15:08:01

 
6,89%
 
15:08:01

 
1,97%
 
15:08:01

 
1,68%
 
26/06/19

 
-1,42%
 
15:08:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder