USA: Trumps aflysning sender aktier og renter ned

Udgivet den 24-05-2018  |  kl. 16:48  |  

Aktiemarkederne var i USA i forvejen i minus torsdag morgen lokal tid, da USA's præsident, Donald Trump, annoncerede, at han aflyser det planlagte møde med Nordkoreas præsident den 12. juni, men nyheden accelererede udviklingen og sendte aktierne længere 0sydpå.

I USA var det brede S&P 500-indeks fra morgenstunden faldet fra onsdagens lukkeniveau i 2733 til 2727, men kort før meldingen fra Donald Trump var aktierne begyndt at kravle op mod neutral territorium. Aktierne dykkede dog straks, nyheden kom frem og indekset ligger kl. 10:45 amerikansk østkyst-tid nede i 2715, hvilket svarer til et fald for torsdagen på 0,6 pct.

Ifølge præsident Trump skyldes aflysningen nylige udtalelser fra Kim Jong-un.

- Jeg så meget frem til at skulle mødes med dig. Desværre føler jeg ikke, at det efter den utrolige vrede og åbne fjendtlighed i din nylige udtalelse vil være passende at gennemføre mødet, der har taget lang tid at planlægge, skriver Donald Trump i brevet.

Også Dow Jones-indekset rutsjede ned på meldingen fra indeksniveau 24.868 og helt ned til 24.662, og indekset ligger nu nede med 0,9 pct. i 24.667. For Nasdaqs vedkommende var turen den samme, og teknologiaktierne er nu i minus med 0,6 pct.

Også renterne tager sig et dyk i USA. Den lange tiårige rente lå efter lidt udsving torsdag stort set som onsdag i 2,99 pct., men er efter nyheden om det aflyste møde mellem Trump og Nordkoreas præsident faldet 3 basispoint til 2,96 pct.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
15/08/18

 
0,00%
 
16/08/18

 
6,88%
 
15/08/18

 
0,00%
 
16/08/18

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder