USA: Varige goder skuffer i august

Udgivet den 25-09-2020  |  kl. 14:32  |  

Den amerikanske ordreindgang på varige forbrugsgoder steg med 0,4 pct. på månedsbasis i august.

Det var en overraskelse, da økonomerne ifølge Bloomberg News havde forudset en stigning på 1,5 pct.

Måneden før steg ordreindgangen med 11,7 pct., viser den reviderede opgørelse. Der var tidligere meldt om en stigning på 11,4 pct.

Renset for transportsektoren viste ordreindgangen et plus på 0,4 pct. i august, hvilket også var dårligere i forhold til konsensus, som var på 1,0 pct.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  USA❯ 

Relaterede nyheder