USA/aktier: Fald for fjerde dag i træk

Udgivet den 20-08-2013  |  kl. 07:02  |  

Det amerikanske aktiemarked faldt mandag for fjerde dag i træk, da markedet er gået i venteposition forud for nyt om, hvornår og hvor hurtigt, den amerikanske centralbank vil påbegynde en tilbagetrækning af sine obligationsopkøb. Næste fikspunkt i den forbindelse er referatet onsdag fra det seneste rentemøde i Federal Reserve.

- Vi er stadig stadig i denne døde zone blottet for katalysatorer - ingen Fed, ingen regnskaber, sommerferier etc., siger Jeff Saut, som er chef investeringsstrateg hos Raymond James & Associates, til Bloomberg News. Selvom der i øjeblikket bliver solgt ud er han dog optimistisk i forhold til aktier på længere sigt.

Dow Jones-indekset startede ugen med et fald på 0,5 pct. efter en tilbagegang i sidste uge på 2,2 pct., hvilket i øvrigt var det største ugentlige fald i 14 måneder. S&P 500-indekset faldt mandag 0,6 pct., og dermed blev det fire fald på stribe for første gang i år for det brede indeks.

Olieaktierne oplevede de største fald blandt 10 industrigrupper i S&P 500-indekset, påvirket af et fald i oliepriserne. Apache Corp faldt 4,6 pct., og Exxon Mobil faldt for 18. gang ud af de seneste 19 dage - med 1,1 pct. Aktien er faldet 8,7 pct. siden 23. juli, da den satte rekord.

J.P. Morgan Chase faldet desuden 2,7 pct. Den amerikanske børskommissions anti-bestikkelsesenhed undersøger ifølge Bloomberg News, hvorvidt banken ansatte børn af kinesiske embedsmænd for at fremme sine forretningsaktiviteter.

Apple steg derimod 1,1 pct. og er over de seneste seks børsdage dermed steget 12 pct. Aktien har fået medvind, efter at milliardæren Carl Icahn 13. august oplyste, at han havde køb en stor aktiepost i selskabet.

Af de 464 selskaber i S&P 500, der har aflagt regnskab hidtil, har 72 pct. levet op til analytikernes indtjeningsestimater, ifølge data indsamlet af Bloomberg News. Omkring 23 S&P 500 selskaber aflægger regnskab i denne uge.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

15:44 USA/åbning: Teknologiaktier får medvind fra start i bred grøn åbning
15:34 Fransk spilproducent dratter på børsen: Storsælgende spil misser julesalget
14:54 KORR: USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:51 USA/tendens: Grøn start i vente inden Fed-topchef går på talerstolen
14:39 Amerikansk økonomi voksede mere end ventet i andet kvartal
13:59 Lundbeck-topchef ser ikke patentudløb sende selskabet helt af sporet
13:08 Europa/aktier: Positive dønninger efter kinesiske stimuli
13:03 Analytikere advarer: Forsigtig ECB kan sende inflationen for langt ned
12:32 Obligationer/middag: Fortsat sivende rente frem mod nøgletal og taler
12:19 Lundbeck henter ny partner med kompetencer inden for kunstig intelligens
12:17 Mærsk kan se raterne for containerfragt i fortsat fald - nu tiende uge i træk
12:06 Mærsk og rivaler risikerer havnestrejker: HSBC har bud på hvor stor kapacitet der bindes op
11:56 Aktier/middag: Carlsberg topper indeks i plus på rentehåb og kinesiske lempelser
11:42 Europæiske olieselskaber rasler til bunds med faldende priser
11:28 Regeringsløfte om hjælpepakker sender kinesiske aktier på bedste ugekurs i et årti
11:11 Netcompany får aftale med udenrigsministeriet om it-system
10:40 Ny Commerzbank-topchef varsler første møde med Unicredit fredag og lover mere udlodning-NY
09:34 Ørsteds anbefaling sænkes til "neutral" hos europæisk børshus
09:30 Jyske Bank ser kursfald i september som god anledning til at købe op i Demant
09:27 Obligationer/åbning: Renten dykker let før en stribe af taler fra centralbank-topfolk