USA/aktier: Flotte fredagsplusser - stigninger fortsætter

Udgivet den 19-08-2019  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske aktier steg solidt fredag, ført an af it-aktierne, efter en turbulent uge. Stemningen var præget af lettelse, da presset på renterne tog af, og fordi der denne fredag ikke var dårlige nyheder - hverken fra handelskrigen eller fra andre sider. Samtidig fik investorerne et løft på nyheden om mulig tysk stimuli.

Nasdaq steg mest med 1,7 pct. Det brede S&P 500-indeks vandt 1,5 pct., og Dow Jones gik op med 1,2 pct.

Mandag morgen fortsætter den positive indstilling. Futures på de tre store aktieindeks ligger med stigninger på omkring 0,5 pct.

TYSK STIMULI

Fra Tyskland var en af fredagens store nyheder en historie i Der Spiegel om, at kansler Angela Merkel og finansminister Olaf Scholz er parate til at øge gælden for at modvirke faldet i skatteindtægter på grund af den skrumpende økonomi og dermed øge den finansielle stimuli.

Torsdag aften var James Bullard, chef for Federal Reserve i St. Louis, desuden ude og gyde olie på vandene ved at sige, at der ikke var behov for et ekstraordinært rentemøde til at sænke renten, fordi timingen inden for få uger ikke betyder så meget for økonomien. Det blev læst som et signal om en rentesænkning til september.

- Det er en god dag. Rygtet om, at tyskerne ville åbne pungen med stimuli, og Bullard, der som en god farmand siger, at børnene skal tage det roligt, løfter stemningen. Især hvis tyskerne vil bruge finanspolitikken. Vi har tysk finanspolitik som en joker, men ikke en, som vi havde forventet ville komme i spil nu, så det er en overraskelse, hvis det er sandt, forklarer Lars Skovgaard Andesen, seniorstrateg i Danske Bank.

- Pointen er, at mange tror, vi har brugt den store kanon i hele verden med de lave centralbankrenter. Den allerstærkeste kanon, i form af finanspolitikken, er dog stadig fuldt ladt og klar til at blive skudt af, vurderer han.

OMVENDT FORTEGN

Fredagens vindere var taberne tidligere på ugen. Finans, industri og den vigtige it-sektor steg i toppen af S&P 500 alle 1,9 pct., samtidig med at alle andre sektorer var i plus.

Det store aktienavne lå også i plus denne fredag. Apple trak mest op i markedet med et plus på 2,4 pct., mens Microsoft fulgte lige efter med en fremgang på 1,8 pct. Amazon fik en mindre fremgang på 0,9 pct.

Blandt bankerne var det JPMorgan og Bank of America, som trak for med plusser på 2,4 og 3,0 pct. De to har stået forrest i kø til lussinger i denne uge, da de er særligt følsomme for rentefald på grund af høje indlånsniveauer.

GE var også i fokus. Aktien faldt 11,3 pct. torsdag, da whistlebloweren fra Bernie Madoff-sagen i The Wall Street Journal lagde en analyse frem, som konkluderer, at GE's regnskab overvurderer aktiverne med 38 mia. dollar. Fredag var der dog comeback, og aktien vandt 9,7 pct. - mest af alle i S&P 500.

STÆRKT CHIPREGNSKAB

Chipproducenten Nvidia gik også frem med hele 7,3 pct. Det skete i kølvandet af regnskabet for andet kvartal, som var bedre end ventet, selv om prognosen for tredje kvartal skuffede lidt.

En anden aktør i halvlederbranchen, Applied Materials, gik den anden vej. Et godkendt regnskab blev ikke belønnet, da koncernens finansdirektør på en telekonference torsdag fortalte, at selskabet, som især gør sig inden for hukommelseschips, ikke ser en vending i efterspørgslen før 2020. Applied Materials faldt 1,1 pct.

Verdens største producent af landbrugsmaskiner og traktorer, Deere, steg fredag derimod med 3,8 pct. - trods en nedjustering af vækstforventningerne. Investorerne bed dog, ifølge Bloomberg News, mærke i, at koncernen vil sænke sine omkostninger, og nedjusteringen var faktisk ventet at blive større.

Cisco, verdens største leverandør af routere og switches, steg også 1,5 pct., efter at aktien torsdag mistede 8,6 pct., da prognosen for væksten i det igangværende første kvartal skuffede markedet.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯  indblik❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder