USA/aktier: Fremgang på handelshåb - Apple igen over 1000 mia dollar

Udgivet den 11-09-2019  |  kl. 22:10  |  

Der var stigninger på de amerikanske aktiemarkeder onsdag. Plusserne kom i kølvandet af en positiv stemning i både Asien og Europa tidligere - samt fremgang til Apple.

Det teknologitunge Nasdaq-indeks klarede sig bedst med et plus på 1,1 pct. Det brede S&P 500 steg desuden med 0,7 pct., mens Dow Jones vandt 0,8 pct.

Den gode stemningen skyldtes lidt godt nyt fra handelsfronten, hvor det kinesiske handelsministerium har fritaget 16 amerikanske varetyper for tidligere indført told på 25 pct. forud for de kommende handelsforhandlinger i Washington i starten af oktober.

- Undtagelsen kan blive set som en oprigtig gestus over for USA forud for forhandlingerne i oktober, men det er formentlig mere et middel til at støtte den kinesiske økonomi, vurderede Iris Pang, økonom hos ING, imidlertid over for Reuters.

APPLE LØFTEDE STEMNINGEN

Med til at løfte markedet var også, at Apple steg med 3,2 pct. Æblekoncernen præsenterede tirsdag tre nye iPhone-modeller. De modtages uden de helt store armbevægelser af anmelderne, men omvendt er der udsigt til lidt biligere smartphones, og det tror markedet og analytikerne mere på. Apple kom også med flere detaljer om sine streamingplaner, der også ender med at blive et biligere alternativ til eksempelvis Netflix og Disney+.

Apple er med stigningen onsdag igen mere en 1000 mia. dollar værd. Ligesom Microsoft.

Endelig gik Donald Trump denne tirsdag linen helt ud og forlangte på Twitter en nulrente "eller lavere" fra landets centralbank, Federal Reserve (Fed).

- Få en handelsaftale, en dueagtig Fed, anstændige vurderinger, lavere renter, og lige pludselig har du potentialet for, at markederne kan bevæge sig højere, sagde Jeff Mortimer, investeringsdirektør hos BNY Mellon Wealth Management, til Bloomberg News.

Mens ECB holder rentemøde torsdag og ventes at sænke renten 10 basispoint til minus 0,5 pct., så skal Federal Reserves chefer mødes tirsdag og onsdag i næste uge. Her spås en rentesænkning på 25 point til intervallet 1,75-2,00 pct.

SUNDHED I FRONT

På sektorfronten vandt sundhedsaktierne mest frem i S&P 500 med et plus på 1,0 pct. - trukket af plusser til Johnson & Johnson på 1,3 pct. og til Merck på 1,5 pct.

It-aktierne vandt også 1,0 pct. - løftet af Apple, mens Microsoft fik vendt et minus til et marginalt plus.

Kommunikationsservice steg også med 1,0 pct. Her løftede plusser til Facebook og Googles ejer, Alphabet, på 1,3 og 1,2 pct. Råvarer og materialer, forsyning og industri steg desuden alle lige knap 1,0 pct.

Kun Fast ejendom var i rødt med minus 0,3 pct. De seneste dages rentestigninger udhuler afkastet i ejendomssektoren.

Energiaktierne sluttede lige omkring nullet, da olieprisen faldt på nyheden fra Bloomberg News om, at præsident Donald Trump overvejer en opblødning over for Iran.

TI DAGE MED PLUSSER

Mests stigende i S&P 500 onsdag var teleselskabet Centurylink med en fremgang på 5,6 pct. JPMorgan udsendte et "buy call" på aktien, som ifølge storbanken er omgærdet af for store spekulationer i kursfald, skrev Bloomberg News.

AT&T, USA's næststørste mobilselskab efter Verizon, steg også med 3,1 pct. - for tiende dag i træk med samlet 12 pct. I denne uge er aktien blevet løftet af nyheden om, at den aktivistiske investeringsfond Elliott Management har købt en stor portion aktier og foreslået frasalg.

BOEING TROR MAX 737

Flyproducenten Boeing gentog onsdag, at det forventer at få tilladelse til igen at flyve med ulykkesflyet 737 MAX i starten af fjerde kvartal. 737 MAX er koncernens bedst sælgende flymodel, og det løftede derfor aktien med 3,6 pct.

General Motors havde derimod en lidt svært onsdag og faldt med 0,3 pct., da koncernen har valgt at tilbagekalde nær ved 3,5 mio. biler på grund af bremseproblemer.

Uden for S&P 500 løb Gamestop, butikskæden med videospil og spillekonsoller, ind i en lussing på 9,8 pct. Selskabets skuffede både med indtjening og omsætning i sit andet kvartal tirsdag aften, og guidance for hele regnskabsåret var samtidig godt 20 pct. under konsensus.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Market Close❯  Shares❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder