USA/Jyske: Detailsalgstal lover godt for BNP-vækst

Udgivet den 15-05-2018  |  kl. 15:59  |  
20180515154929473_org.jpg0Forbrugerne i USA brugte flere penge i april.3

Tirsdagens tal for udviklingen i det amerikanske detailsalg i april lover godt for væksten i verdens største økonomi.

Det vurderer chefanalytiker i Jyske Bank Kim Fæster i en kommentar.

Han konstaterer, at de amerikanske forbrugere vendte tilbage til butikkerne i april og marts efter et sløjt vintersalg.

- Den udvikling vidner om, at skattelettelserne og den solide jobvækst løfter forbrugernes købekraft og dermed detailsalget og privatforbruget, skriver han.

Dermed bekræftes Jyske Banks vurdering af, at væksten i de næste par kvartaler vil være stærk, indtil effekten af skattelettelserne dør ud, og væksten i privatforbruget aftager, og USA til sidst ender i recession i andet halvår 2019.

Detailsalget i april steg som ventet 0,3 pct., og den del af detailsalget, der indgår direkte i BNP-opgørelsen, steg 0,4 pct. i april. Men i den del blev salget i februar og marts oprevideret.

- Det lover godt for væksten i andet kvartal og øger også udsigten til en oprevidering af væksten i første kvartal fra de lidt svage 2,3 pct., konkluderer Kim Fæster, der på den baggrund regner med, at den amerikanske centralbank melder lidt mere aggressivt ud på rentemødet i midten af juni.

Kim Fæster fremhæver også, at salget fra butikkerne steg som ventet 0,3 pct. fra marts til april, og at fremgangen var bredt fordelt på ni ud af de 13 butikstyper. Amerikanerne købte specielt mere tøj og flere møbler, og der var også god omsætning for internetbutikkerne.

Detailsalget er ganske vigtigt for væksten i USA, da detailsalget er en indikator for udviklingen i privatforbruget, og fordi privatforbruget har drevet cirka 90 pct. af væksten i USA over de to seneste år. Amerikansk økonomi er således meget afhængig af privatforbruget, og det er derfor vigtigt, at detailsalget holder tempoet.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  macro❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
23:32:01

 
-0,24%
 
16:50:02

 
0,00%
 
23:32:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder