USA/Jyske: Solidt detailsalg sænker muligheden for stor rentesænkning

Udgivet den 16-07-2019  |  kl. 15:14  |  

De amerikanske forbrugere handlede løs i butikkerne i juni, og det bedre end ventede detailsalg mindsker sandsynligheden for, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sænker renten med 50 basispoint på rentemødet i slutningen af juli, vurderer seniorøkonom i Jyske Bank Kim Fæster.

- Den solide fremgang i detailsalget reducerer sandsynligheden for, at Fed sænker renten med 50 bp på mødet den 31. juli og det trækker op i renterne og forstærkere tendensen i retning af en stærkere dollar, siger Kim Fæster i en kommentar til det amerikanske detailsalg.

Detailsalget udviklede sig stærkere end ventet, da salget steg med 0,4 pct. i juni på månedsbasis. Det var bedre end økonomerne havde spået, da de ventede en fremgang på 0,2 pct. i forhold til måneden før. Seniorøkonomen hæfter sig ved, at forbrugerne stadig har optimistiske fremtidsudsigter.

- Detailsalget i USA steg ganske solidt i juni, og samtidigt blev salget i maj oprevideret. Det tyder på en stærkere vækst i privatforbruget og dermed BNP i andet kvartal end hidtil ventet. Det vil også løfte optimismen med hensyn til væksten i tredje kvartal, siger han i kommentaren.

Tager man bil- og benzinsalget ud, var der en vækst i detailsalget på 0,7 pct. i juni, hvilket også var bedre end ventet. Analytikerne havde sat næsen op efter en fremgang på 0,3 pct.

/ritzau/FINANS

Patrick Solberg

Tags:  macro❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder