USA/middag: Finans trækker aktier i plus

Udgivet den 18-07-2018  |  kl. 18:26  |  

De amerikanske aktier startede onsdagen med en blandet udvikling, hvor S&P 500-indekset og Nasdaq var i rødt, mens Dow Jones-indekset lagde fra med et lille plus.

Hen mod frokosttid er stemningen dog blevet lidt bedre, hvilket kl. 12:20, amerikansk østkysttid, har løftet S&P 500 til et beskedent plus på 0,2 pct., mens Nasdaq ligger lige i minus med 0,2 pct., og Dow Jones er oppe med godt 0,3 pct.

Det er først og fremmest finansaktierne, som trækker i plus. De fylder også relativt meget i Dow Jones, hvorfor det klarer sig bedre end de øvrige to indeks.

Finansaktierne stiger med 1,7 pct. i S&P 500-indekset efterfulgt af et plus på 1,4 pct. til industrisektoren og en mindre fremgang på 0,3 pct. til råvareselskaberne.

I bunden er det dagligvarer, forsyning og fast ejendom, der trækker den anden vej med minusser på 0,6 til 0,7 pct., mens teknologiaktierne er i minus med 0,3 pct. mod tidligere minus 0,5 pct.

FOKUS PÅ FINANS

Der er atter fokus på bankerne, da der fortsat kommer regnskaber ind fra de store finanshuse på Wall Street. Onsdag er det Morgan Stanley, som har lagt sine tal fra andet kvartal frem. Den amerikanske investeringsbank klarede sig bedre end ventet, da både toplinjen og indtjeningen overgik aktieanalytikernes forventninger. Aktien stiger med 3,2 pct.

Samtidig går det også opad for JPMorgan Chase, Bank of America og Citigroup, der vinder 0,9 til 1,5 pct., mens Berkshire Hathaway, Warren Buffetts investeringsselskab, stiger 5,5 pct.

Fremgangen for Berkshire Hathaway skyldes, at selskabet har indikeret, at man vil fjerne et loft for tilbagekøb, som bestyrelsen har pålagt selskabet. Derfor spekuleres der nu i, at investorerne vil se uddelinger fra selskabets skattekiste på 109 mia. dollar.

American Express, som senere onsdag kommer med sit regnskab, stiger 1,5 pct.

GOOGLE RYSTER BØDEN AF SIG

Google er også i fokus, da EU-kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen har uddelt selskabet en rekordstor bøde på 4,34 mia. euro for misbrug af sin dominerede position med det mobile styresystem Android.

Det er den største bøde, EU nogensinde har givet et selskab for at misbruge en dominerende stilling på markedet. Vestager har givet Google 90 dage til at stoppe den ulovlige praksis. Ellers vanker der dagbøder. De kan løbe helt op i 5 pct. af den daglige omsætning i Googles moderselskab, Alphabet. Google har dog svaret tilbage, at man vil anke.

Aktien i Googles moderselskab, Alphabet, ryster nyheden af sig og stiger marginalt.

REGNSKABER SÆTTER RETNINGEN

Amerikanske Abbott Labatories stiger med 2,5 pct. Selskabet, der blandt andet gør sig inden for lægemidler, diagnostiske instrumenter og kosttilskud, kom bedre end ventet gennem andet kvartal og opjusterede forventningerne til 2018 en anelse.

Tirsdag opjusterede luftfartsselskabet United Contintental også efter børslukketid, mens konkurrenterne fra Delta og American Airlines for nyligt har nedjusteret. Uniteds aktie vinder onsdag 8,7 pct.

Der er også stort plus til jernbaneselskabet CSX, som tirsdag kom med et stærkt regnskab. Aktien vinder 6,4 pct.

Bedst i S&P 500 går det dog for maskinproducenten WW Grainger, som stiger med 10,3 pct. - ligeledes efter et stærkt regnskab.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  USA❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
1,69%
 
19/10/18

 
1,48%
 
19/10/18

 
1,04%
 
19/10/18

 
-1,18%
 
19/10/18

 
-2,08%
 
19/10/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder