USA/middag: Trump presser aktierne længere ned

Udgivet den 24-05-2018  |  kl. 18:37  |  

De amerikanske aktier lagde fra land torsdag morgen lokal østkyst-tid med minusser, men den negative retning tog endnu mere fart kort før kl. 10, da den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede, at han har aflyst mødet med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, den 12. juni i Singapore.

Det brede S&P 500-indeks, der var lagt fra dagen med et minus, var ellers begyndt at kravle op mod neutralt territorium, men straks Trumps melding kom frem, blev aktierne i indekset sendt så langt ned som 1,0 pct. En halv time efter middagstid har det dog rettet sig noget og ligger i minus med 0,3 pct.

UTROLIG VREDE OG ÅBEN FJENDTLIGHED

Præsident Trump bebrejder aflysningen på nylige udtalelser fra Kim Jong-un.

- Jeg så meget frem til at skulle mødes med dig. Desværre føler jeg ikke, at det efter den utrolige vrede og åbne fjendtlighed i din nylige udtalelse vil være passende at gennemføre mødet, der har taget lang tid at planlægge, skriver Donald Trump i sit brev til Kim Jong-un.

Ifølge Sydbanks cheføkonom gik der et "sug" igennem finansmarkederne, da Trumps melding kom frem.

- Investorerne frygter, at en atomkrig på den koreanske halvø dermed kan være rykket nærmere igen. Det fik investorerne til at flygte fra aktiemarkederne og i stedet søge ly i sikre statsobligationer, skriver Jacob Graven i en kommentar.

Han peger dog på, at konflikten skal eskalere kraftigt for, at den "for alvor" vil sætte dagsordenen for den finansielle markeder.

MODSTAND VED 25.000

- De er begge volatile personligheder. Måske skulle markederne have ventet, at noget som dette ville ske. Vi var for optimistiske, siger Larry Peruzzi, direktør for internationale aktier hos Mischler, til The Wall Street Journal.

Dow Jones-indekset falder også med 0,5 pct. til niveau 24.758, mens Nasdaq er i minus med 0,1 pct.

Aktierne i USA har trods en flot regnskabssæson for første kvartal reelt ikke flyttet sig de senere måneder, fordi markedet har været tynget af geopolitik, inflationsfrygt og bekymring for stigende renter.

- Markedet har et problem med at slå sig igennem 25.000. Det vil kræve noget helt andet at få os igennem det niveau. Vi har ikke fundet det endnu, siger Larry Peruzzi til avisen.

ENERGI I BUNDEN

De amerikanske renter blev også sendt ned af meldingen fra Trump torsdag. Den tiårige rente ligger 2 basispoint nede i 2,97 pct., da investorerne har søgt ly i obligationer, og det rammer rentefølsomme sektorer som finans og fast ejendom, der er faldet med henholdsvis 0,5 pct. til 1,0 pct. Energiaktierne er dog faldet mest med 1,6 pct. på baggrund af et fald i olieprisen.

Blandt vinderne i S&P er derimod forsyning og telekom, der stiger 0,3 til 0,6 pct. De to sektorer anses normalt som defensive blandt aktierne og løftes derfor, når riskoappetiten daler. Forsyning er steget med 0,6 pct.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  USA❯  Intraday❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
20/06/18

 
0,00%
 
08:35:02

 
0,00%
 
20/06/18

 
0,00%
 
08:35:02

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder