USA/Sydbank: Pengepolitisk stramning fra Fed i vente til efteråret

Udgivet den 02-08-2021  |  kl. 17:19  |  

Der kan udsigt til en pengepolitisk stramning fra amerikansk side i løbet af efteråret, vurderer Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, i en analyse, efter at den amerikanske industri har vist fremgang for 14. måned i træk, selvom ISM-indekset faldt i juni.

Trods faldet er ISM-indekset fortsat over 50, hvilket signalerer en overordnet fremgang.

Også underindekset for priser falder en anelse trods et fortsat højt niveau i 85,7.

Det vidner om et stort prispres for de amerikanske industrivirksomheder, som bliver sendt videre til de amerikanske forbrugere. Det har ført til den højeste inflation i årtier og fået den amerikanske centralbank, Federal Reserve, til at varsle pengepolitisk indgreb.

Derfor er det også cheføkonomens vurdering, at Federal Reserve senere på efteråret vil annoncere stramninger af pengepolitikken.

ISM-indekset for juli faldt imidlertid til 59,5 fra 60,6, og det kan pege mod en normalisering af situationen i industrien.

- Faldet i ISM-indekset er nemlig bredt funderet, da både antallet af nye ordrer og produktionen nu ikke længere stiger så hurtigt som tidligere, skriver Søren Kristensen.

- Det er sandsynligvis nogle af de første forsvarsler på, at færre restriktioner også vil betyde en normalisering af situationen i industrien, fortsætter han.

/ritzau/FINANS

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  USA❯ 

Relaterede nyheder