USA/Sydbank: Stærk inflation kan give fire renteløft i år

Udgivet den 14-02-2018  |  kl. 14:48  |  

De imødesete inflationstal fra USA for januar, der er blevet offentliggjort onsdag eftermiddag, viste de frygtede højere prisstigninger end ventet.

Forbrugerpriserne steg i januar med 2,1 pct. sammenlignet med januar sidste år mod ventet 1,9 pct. blandt økonomerne.

Og det har straks forplantet sig på de finansielle markeder, hvor aktierne falder, renterne stiger, og dollar styrkes.

Tallet kan meget vel betyde, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, kan komme til at hæve sin ledende rente flere gange i 2018, end det hidtil har været ventet i markedet, vurderer Mathias Rømer Sproegel, der er makroanalytiker hos Sydbank.

- Hvis den økonomiske vækst fortsætter med at vise solide takter i de kommende måneder, forventer vi, at Fed-direktør Powell og co. ikke kun vil nøjes med at hæve renten på rentemødet i marts, men i alt fire gange i 2018, skriver han i en kommentar.

- Det er mere, end Federal Reserves og investorernes øjeblikkelige forventning om tre renteforhøjelser, uddyber han.

Rentemødet i Federal Reserve holdes 21. marts, hvor der ventes en forhøjelse af renten på 0,25 pct.point.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
09:20:01

 
0,00%
 
09:20:01

 
0,00%
 
18/05/18

 
0,00%
 
09:20:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder