USA/T-bond: Rentefaldet glippede for de lange obligationer

Udgivet den 19-09-2019  |  kl. 22:30  |  

Det lignede længe små rentefald på det amerikanske obligationsmarked torsdag, men rentefaldet blandt de længere obligationer gik i sig selv igen i den sidste times handel, på en dag hvor investorerne fordøjede onsdagens rentemeddelelse fra den amerikanske centralbank.

Federal Reserve sænkede helt som ventet renten med 25 basispoint, men overraskede til gengæld ved, at et flertal af de 17 individuelle bankchefer ikke spår rentesænkninger hverken i 2019 eller 2020.

Meldingen har dog ikke vundet gehør i markedet, hvor futures fortsat ser over 50 pct. sandsynlighed for en rentenedsættelse allerede i oktober.

Syv af de 17 bankchefer regner da også med endnu en sænkning i år.

- De holder basalt set stadig døren åben for rentenedsættelser, men de har endnu ikke forpligtet sig til at gå igennem den (døren, red.), siger rentestrateg i TD Securities Gennadiy Goldberg til Reuters.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation endte stort set uændret i et niveau lige over 1,79 pct.

Henover torsdagen blev den tiårige rente handlet mellem 1,75 og 1,82 pct.

Renten på den kortere toårige amerikanske statsobligation faldt til gengæld med halvandet basispoint til lige over 1,74 pct. og derved stejlede rentekurven marginalt, så der nu er 5 basispoints forskel mellem den to- og tiårige rente.

Medvirkende til rentefaldet i den korte ende var ifølge Reuters en hjælpende hånd fra den amerikanske centralbanks afdeling i New York, der torsdag kanaliserede 75 mia. dollar ind i det helt korte pengemarked, for at løsne op for en likviditetsmangel, der havde sendt dag-til-dag renten på lån mellem banker op i 10 pct.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

15:42 USA/åbning: General Motors til vejrs i grønt marked - Tesla siver inden regnskab
15:39 Spotify er flyvende efter opløftende indtjeningsudvikling i første kvartal
15:07 Valuta: Yen rammer svageste niveau i adskillige år - intervention spøger
14:46 Ørsteds kursmål løftes hos Carnegie
14:45 FLSmidths kursmål løftes til 400 kr. fra 370 kr. hos DNB
14:41 USA/tendens: General Motors og Spotify spreder fin stemning - Tesla på vej med regnskab
14:25 Tivolis direktør holder prisen for royalt fyrværkeri hemmelig
14:16 Ungarn sænker ledende rente yderligere - men har fortsat EU's højeste
14:13 Branden på Børsen har fået Tivoli til at kigge beredskabet igennem
14:10 Amerikansk medicoselskab stiger efter regnskab - og trækker europæiske kollegaer med op
13:59 Tivolis direktør kan aflæse flere åbningsdage i marts på bundlinjen - flere kan være på vej
13:47 GE Aerospace hjulpet af øget salg af motorer til kommercielle fly
12:54 General Motors havde gang i hjulene i første kvartal
12:37 Europa/aktier: Pæn fremgang drevet af nordisk handelsplatform og Genmab-kending
12:10 Obligationer/middag: Renten fortsat tæt på årstop oven på PMI-målinger
12:10 UPS overrasker positivt trods tilbagegang - ser tilbagevenden til vækst
11:47 Aktier/middag: GN fortsætter mod tre gode børsdage på stribe
11:09 Tivolis tidlige åbning giver flere besøgende og højere omsætning
10:24 Trygs storaktionær iværksætter opkøb af aktier for 50 mio. kr.
09:53 Ringkjøbing Landbobank får hævet kursmålet hos Danske Bank