USA/T-bond: Renterne steg en smule forud for Federal Reserve-møde

Udgivet den 10-12-2019  |  kl. 22:26  |  

Handelsdagen blev indledt med små rentefald på det amerikanske obligationsmarked tirsdag, men den udvikling blev vendt i løbet af dagen.

Renten på den toneangivende amerikanske tiårige statsobligation sluttede i stedet tirsdagen med en lille stigning på 1 basispoint til 1,84 pct.

For den toårige amerikanske statsobligation var rentestigningen mere udtalt tirsdag, hvor renten steg omkring 3 basispoint til 1,65 pct.

Dermed skete der en lille udfladning af rentekurven, men ifølge Lars Skovgaard Andersen, der er senioraktierådgiver hos Danske Bank, er det ikke helt unormalt, når et årsskifte nærmer sig.

- Jeg bemærker, at det er de korte renter, der stiger en smule mere end de lange. Frem mod udgangen af et år ser man typisk en udfladning af rentekurven, og det ser lige nu ud til at ske igen.

- Det er ikke unormalt, men det kan godt være, at alle investorer ikke er opmærksomme på det, og så kan det muligvis betyde, at nogle investorer kan blive lidt nervøse. Det er noget, jeg vil holde øje med de næste par dage, siger han.

I løbet af tirsdagen havde investorerne også blikket rettet mod udviklingen i handelsforhandlingerne mellem USA og Kina.

The Wall Street Journal kunne tirsdag fortælle, at USA og Kina arbejder på en aftale, der kan udskyde den runde af nye toldsatser, der ellers står til at ramme en række kinesiske varer i weekenden.

Handlerne har fra ugens start været nervøse for udviklingen i handelsforhandlingerne mellem de to lande og risikoen for, at nye amerikanske toldsatser på kinesiske varer skal træde i kraft den 15. december.

Ugen byder også på både rentemøder i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank.

Fra Federal Reserves side ventes ingen renteændringer, og det samme gælder for mødet i ECB, hvor den nye chef, Christine Lagarde, ventes at holde fast i den seneste pakke pengepolitiske stimuli.

Markedet afventer alligevel møderne i spænding i forhold til muligheden for signaler om yderligere lempelser af pengepolitikken i 2020 på begge sider af Atlanten.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Svenske banker trak ned - dyk i amerikanske olielagre sendte indeks i fald
17:04 Onsdagens aktier: DSV trak markedet i rødt med Novo - GN i plus for fjerde dag
17:00 Onsdagens obligationer: Renten endte i højeste niveau i år - steg på øget risikovillighed
16:39 USA: Olielagre tager markant og overraskende dyk
16:08 Lego-rival stiger massivt oven på regnskab
15:42 USA/åbning: Tesla tager teten i grøn åbning med masser af regnskabsnyt
15:12 Cbrain fastholder forventningerne - første kvartal er på linje med planerne
14:40 Boeing har luft under vingerne efter mindre end ventet negativ pengestrøm
13:51 USA/tendens: Tesla speeder op før åbning i ventet grøn onsdag
13:08 Valuta: Yen nær interventionsniveau
12:26 Europa/aktier: Svenske banker sender sektor ned - chipaktier i optur i positivt marked
11:44 Obligationer/middag: Renten stiger ekstra efter tyske tal
11:35 Aktier/middag: DSV og bankerne får høvl - Novo er med til at trække i rødt
10:37 Topchef: DSV har taget markedsandele på tværs af forretningen
10:18 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:03 DSV-aktien falder tungt: Skuffelse over aktietilbagekøb og indtjening vurderer analytiker
10:02 Tyskland: IFO-indekset slog forventningerne klart i april
10:01 Topchef i Ringkjøbing Landbobank: Pres på enkelte kundegrupper trods stærk kreditkvalitet
09:39 Danske bankaktier dykker efter skuffende regnskaber fra Handelsbanken og SEB
09:22 Ringkjøbing Landbobank-topchef: Kurs mod toppen af prognosen efter stærkt kvartal