USA/T-bond: Renterne steg til årets højeste niveau før vigtige inflationsdata

Udgivet den 09-04-2024  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske statsrenter sluttede mandag i årets højeste niveau. Underliggende var der dog tale om begrænsede stigninger på en stille mandag, inden ugen senere hen byder på en vigtig måling af inflationen i marts.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 2 basispoint til 4,42 pct. I løbet af mandagen svingede den tiårige rente mellem 4,40 og 4,46 pct.

Tirsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,41 pct. på markedet i Tokyo. Det er 2 basispoint lavere, end da det danske marked lukkede mandag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente tikkede samtidig op med 4 basispoint til 4,79 pct., og her er renten tirsdag morgen faldet til 4,78 pct. i Tokyo.

- Renter topper lidt lige nu, siger Lars Skovgaard Andersen, der er seniorstrateg i Danske Bank, til MarketWire.

- Investorerne tilpasser sig lidt inden forbrugerpristallene på onsdag. Det, som sker, er, at kanonen rettes til inden. Der er ikke noget alarmerende i det, fortsætter han.

Onsdag lander opgørelsen over forbrugerprisernes udvikling i USA i marts, og her ventes væksten at aftage fra 0,4 pct. på månedsbasis til 0,3 pct. for både de overordnede tal og kernepriserne. Det ville være en positiv udvikling, efter at prisstigningerne tog til i januar og februar i forhold til sidste kvartal af 2023.

Netop den udvikling har betydet, at investorerne ikke længere regner med syv rentenedsættelser i år, hvilket ellers var tilfældet i midten af januar. Nu er markedet mere på linje med centralbanken selv med et bud på omtrent tre lempelser til en slutrente på 4,625 pct.

I sidste uge skabte Neel Kashkari, chef for Federal Reserves distrikt i Minneapolis, dog nogen nervøsitet ved at åbne døren for, at renten fastholdes uændret i 5,25-5,50 pct. året ud, hvis inflationen fortsat bevæger sig "sidelæns."

Kashkaris udgangspunkt var dog senest i marts nu alligevel to nedsættelser i 2023.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:45 Zealands budget for 2025 har berettigelse: Jefferies venter stærkt første halvår
11:40 Aktier/middag: Novonesis og jyske storbanker trækker smilene frem
10:52 Indian rykker på banen med bioenergy siger finansdirektør i Novonesis
09:29 Aktier/åbning: Unibrew til bunds på skuffende regnskab - Novonesis belønnes
09:10 Ølgigant leverer bedre end ventet
09:00 Leo Pharma arbejder sig videre mod børsen: Ser kraftig forbedring af lønsomheden i 2025
08:57 Obligationer/åbning: Uændret rente trods svage tyske forbrugertal
08:56 Sydbanks regnskab skæmmes af nedskrivninger og resultatnedgang i vente i 2025
08:37 Aktier/tendens: Jyske Bank øger udbyttet mens Unibrew og Novonesis skuffer
07:58 Jyske Bank ser nedgang i 2025 og modvinden mærkes allerede i fjerde kvartal 2024
07:54 TCM ender i toppen af prognosespænd og ser med forsigtig optimisme på 2025
07:49 Ørsteds kursmål sænkes til 330 kr. fra 360 kr. af Deutsche Bank
07:42 Jyske Bank vil købe egne aktier for 2,25 mia. kr. og udbetale udbytte på 24 kr.
07:28 Unibrews kursmål hæves til 650 kr. fra 620 mio. kr. hos Nordea
07:25 Ølgigant leverer bedre end ventet
07:09 Råvarer: Olieprisen under fortsat pres fra skuffende forbrugertal
07:05 Obligationer/tendens: Afventende rentemarked inden tyske tillidstal
06:48 Asien: Hongkong er flyvende trods amerikanske tech-trusler
06:41 Unibrew skuffer i fjerde kvartal og ender i nedre del af prognosespænd
06:34 Amerikansk storbank: Investorer tvivler mere og mere på S&P 500