USA/T-bond: Små rentestigninger i volatilt marked

Udgivet den 11-12-2018  |  kl. 06:42  |  

De amerikanske renter vendte små fald til små stigninger, da aktiemarkedet mandag også vendte rundt og tog lidt mere risiko på sig.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation endte i 2,85 pct. Det var samtidig 1 basispoint mere, end da det danske obligationsmarked lukkede. I løbet af mandagen svingede den tiårige rente mellem 2,82 og 2,87 pct.

Tirsdag morgen er den amerikanske rente i 2,86 pct. - 2 basispoint mere end ved dansk lukketid mandag.

De amerikanske renter svingede op og ned flere gange mandag. Først var der små rentefald, så var renten steget en smule, inden den faldt tilbage sammen med aktiemarkedet - dog ikke i et niveau, som helt spejlede de tunge udsalg, da S&P 500 på et tidspunkt var 1,9 pct. nede.

Det endte dog med et lille renteplus, da stemningen blandt aktieinvestorerne vendte rundt, og aktierne lukkede med en mindre fremgang.

Handelskrigen mellem USA og Kina er i investorernes fokus. Konflikten er forstærket af anholdelsen af Huaweis finansdirektør, Meng Wanzhou, i Canada, da USA ønsker hende udleveret for brud på landets sanktioner mod Iran.

Begge dele tjener til at skabe frygt for samhandelen og økonomien, hvilket kommer oven i tegn på opbremsning i Kina og den globale økonomi.

Mandag var der også fornyet usikkerhed omkring brexit, da Storbritanniens premierminister, Theresa May, udskød afstemningen i parlamentet om brexit-aftalen.

- Mange af de ting, vi har fokuseret på, giver et løft til statsobligationerne på bekostning af mere risikable aktiver. De her forhold må først udspille sig, sagde Larry Milstein, chef for obligationshandel hos R.W. Pressprich & Co., til The Wall Street Journal.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,12%
 
10:00:01

 
1,95%
 
10:00:01

 
-1,77%
 
16/01/19

 
-2,13%
 
10:00:01

 
-9,49%
 
10:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder