USA/T-bond: Små rentestigninger på nyhedsfattig mandag

Udgivet den 11-02-2019  |  kl. 22:14  |  

De amerikanske renter steg let på en begivenhedsfattig mandag, hvor der ikke rigtig var nye nøgletal at forholde sig til, og hvor investorerne ventede på nyt fra de politiske forhandlinger om handelen mellem USA og Kina og om det amerikanske statsbudget.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg med 2 basispoint til 2,66 pct. Det var samtidig 1 basispoint højere, end da det danske obligationsmarked lukkede. I løbet af mandagen svingede den tiårige rente mellem 2,63 og 2,67 pct.

Renten på den kortere toårige amerikanske statsobligation steg samtidig også med 2 basispunkter til 2,49 pct.

De amerikanske topforhandlere i dialogen med Kina, handelsrepræsentant Robert Lighthizer og finansminister Steven Mnuchin, tog mandag til Kina, hvor de skal mødes med vicepremierminister Liu He. Målet er at nå en handelsaftale mellem de to lande, men det ser sværere og sværere ud at nå et resultat, inden handelsvåbenhvilen udløber den 1. marts, hvorefter der er lagt op til tarifforhøjelser fra USA's side.

Investorerne håber på godt nyt, og det vil formentlig kunne sende renterne yderligere op, hvis det sker, men på en mandag, hvor der ikke var meget nyt at forholde sig til, var det en let positiv aktiestemning i Asien, Europa og tildels i USA, viste vejen.

I sidste uge slog præsident Donald Trump dog fast, at der ikke er udsigt til et nyt møde mellem ham og præsident Xi Jinping, inden udløbet af handelsvåbenhvilen den 1. marts. Samtidig fortalte Trumps nære økonomiske rådgiver Larry Kudlow, at der var "betydelig" afstand mellem parterne.

I USA forhandler demokraterne og republikanerne i Kongressen også om en budgetlov for USA. Meldingerne i weekend tyder på, at de to lejre nu står lidt længere væk fra hinanden, og det kan potentielt betyde, at USA's regering igen delvist lukkes ned, hvis ikke der nås en eller anden form for enighed.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,62%
 
19/04/19

 
8,93%
 
19/04/19

 
8,41%
 
19/04/19

 
3,66%
 
19/04/19

 
1,20%
 
19/04/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder