USA/t-bonds: Centralbanken sendte ti-årige rente ned

Udgivet den 19-06-2019  |  kl. 22:09  |  

Udmeldingen om at den amerikanske centralbank holdt den ledende rente uændret på 2,25-2,50 pct., men samtidig flagede for mulige rentenedsættelser senere i år på op til 50 basispoint fik de amerikanske statsrente til at falde relativt markant onsdag.

Før udmeldingen fra centralbanken lå renten på den tiårige t-bond i underkanten af 2,09 pct., men den faldt umiddelbart til 2,04 pct. Da markedet lukkede var renten 2,03 pct. Renten svingede i dagens handel op til rentemeldingen mellem 2,06 pct. og 2,09 pct.

Den to-årige rente faldt fra 1,88 pct. til 1,80 pct. umiddelbart efter meldingen. Da det amerikanske marked lukkede var renten her faldet yderligere til lige under 1,75 pct.

Den amerikanske centralbank siger, at væksten i amerikansk økonomi nu er "moderat" mod tidligere "solid". Banken anerkender nu også, at inflationsforventningerne er faldet, hvilket er noget, der i stigende grad lægges vægt på i rentebeslutning.

Rentesignalerne i det såkaldte "dot plot" viser en splittet pengepolitisk komité. Med ligelig fordeling mellem, at det i hovedscenariet vil være passende at holde renten på nuværende niveau, og mellem, at pengepolitikken bør lempes - renten sænkes.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17:00:01

 
5,31%
 
19:11:02

 
4,71%
 
17:30:01

 
3,76%
 
17:30:01

 
2,37%
 
17:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder